Kom til gratis testvisning

Vil du se en ny, dansk film før alle andre?
Billede

Nu kan du være blandt de første til at se en ny dansk film, når Zentropa inviterer til testvisning i København. Alle er velkomne, blot du er over 16 år.

Filmen er engelsksproget, og der er engelske undertekster på. Det er derfor nødvendigt, at du forstår og kan læse engelsk.

Det drejer sig om den samme film, der var testvisninger på den 9. og 10. oktober.

Der afholdes fire separate testvisninger:
Tirsdag den 5. november kl. 17:00
Tirsdag den 5. november kl. 19:30 (Få pladser)
Onsdag den 6. november kl. 17:00
Onsdag den 6. november kl. 19:30 (Få pladser)

Visningerne finder sted i Gloria Biograf, Rådhuspladsen 59, 1550 København V.

Har du lyst til at deltage, bedes du skrive en mail til zentropatest@filmbyen.dk med navn og alder på alle deltagere, samt hvilken visning man ønsker at deltage i. Du vil modtage en bekræftelse, når Zentropa har noteret dig i deres system.

Filmen starter på det angivne tidspunkt, og der vil ikke blive lukket folk ind efter dette tidspunkt. Efter filmen skal deltagerne udfylde et kort spørgeskema.

Hvis du skulle blive forhindret i at deltage i visningen, skal du skrive til zentropatest@filmbyen.dk. Salene fyldes op efter først til mølle princippet.