Instruktørernes lækre reklamer

Billede
(© Martin de Thurah)

Det går over hovedet på de fleste, men mange store og anerkendte instruktører tjener sine hverdagspenge ved at instruere reklamefilm. De fleste instruktører er bare ikke interesserede i, at du ved det, fordi det kan ses som at sælge ud.

Hverken danske Nicolas Winding Refn og Martin de Thurah eller amerikanske Martin Scorsese bliver dog ikke mindre seje af, at de har instrueret de tre følgende reklamer. De bygger naturligvis på et kommercielt grundlag, men det betyder ikke, at de ikke er flotte og interessante at se for filmelskere.

Nicolas Winding Refn er mest kendt for ultravold og kunstfilm, men her skal han fortælle en historie om noget så tilforladeligt som en fransk vodka. Normalt når folk griber en flaske vodka i hans film, er det for at smadre den og jorde den ind i struben på en eller anden. Derfor er det måske lidt overraskende at se, hvor hyggelig han rent faktisk kan være, når han vil. 

Martin de Thurah er ikke Danmarks mest kendte instruktør, men du har måske set en af hans mange musikvideoer for enten James Blake, Mew eller Feist. Martin har øje for gudeskønne billeder og det skinner igennem i denne reklame for cognacen Hennessy, der desuden fortæller en god historie.

Og sidst men ikke mindst kommer vi til en af de helt store kanoner. Scorsese har altid været reklameaktiv, både foran og bag kameraet, men seneste skud på stammen er nu en af de bedre. En kortfilm for Dolce & Gabbana med Scarlett Johansson og Matthew McConaughey, der oser af ol' school New York og som har en dialog der kan tolkes ret kraftigt på. God fornøjelse.