Tom Hardy kaster sig over Elton John

Batman-skurken skifter ham
Billede
(© Vertigo Films)

Tom Hardy er stadig en af de mest interessante, spirende skuespillerkarrierer at følge med i. Især nu hvor Focus Features har slået kløerne i ham til rollen som den engelske sanger og musiker Elton John.

Direktøren for Focus Features, Peter Schlessel, udtaler:

- Tom er hurtigt på vej til at blive en af verdens mest alsidige skuespillere, og som andre der er de bedste til deres håndværk, har han udvist en evne til at forvandle sig om til karakteren eller materialets emne. 

Enhver, der har set Bronson og The Dark Knight Rises ved, at Tom Hardy er for sej, men at han også har gjort en dyd ud af at være en muskelbøf. Og enhver, der har set Elton John, ved, at han ikke just er den mest pumpede kødhest på den side af klaveret. Ergo kommer vi øjensynligt til at se Tom Hardy vikle sig ud i en bemærkelsesværdig fysisk transformation.

Filmen har (indtil videre) titlen 'Rocketman' og skal fortælle Elton Johns historie, fra han blev opdaget som musikalsk vidunerbarn i en alder af fem år.