Quentin Tarantino: De bedste film i 2013

- indtil videre
Billede
(© A Band Apart)

Én af nyere tids mest indflydelsesrige filmskabere, Quentin Tarantino, har udpeget sine 10 favoritfilm i 2013. Dette gør han til fansitet The Quentin Tarantino Archives.

Eftersom året ikke er ovre, og prissæsonen er i fuld gang, dækker listen kun de film, der allerede har haft amerikansk premiere… vi formoder, at instruktørens liste bliver udfordret af årets slutspurt.

Tarantino har aldrig været bange for at hjælpe oversete perler på vej via en højt profileret anbefaling. Denne gang kaster han lys på mindre titler som drama-komedien Afternoon Delight om en husmor, der hyrer en ung stripper (Juno Temple) som barnepige, den romantiske komedie Drinking Buddies om to kollegaer, der forelsker sig, og Noah Baumbachs Frances Ha.

Sidstnævnte får dansk premiere den 31. oktober, mens hverken 'Drinking Buddies' eller 'Afternoon Delight' er planlagt til dansk biografpremiere.

En god del mainstreamfilm er også landet på listen - heriblandt The Lone RangerKick-Ass 2 og This Is the End.  

Listen er i alfabetisk rækkefølge:
1. Afternoon Delight
2. Before Midnight
3. Blue Jasmine
4. The Conjuring
5. Drinking Buddies
6. Frances Ha
7. Gravity
8. Kick-Ass 2
9. The Lone Ranger
10.
This Is The End