'Jurassic World' får første hovedrolle

Tony Starks gode ven på vej til Dino-land
Billede
(© Disney)

Opdateret: Nick Robinson fra independent-filmen 'Kings of Summer' er også kommet ombord. 

----------------------------------------------------------------------------------

Deadline har netop afsløret, at 12-årige Ty Simpkins (A.K.A. drengen fra Iron Man 3) skal spille den ene hovedrolle i den fjerde dinosaurerne-kommer-efter-dig-film, 'Jurassic World'.

Simpkins er allerede et garvet navn indenfor indtjenende franchises, da han, udover at være Tony Starks nye bedste ven, også spiller den lille hårdtprøvede dreng i de to Insidious-film.

Bryce Dallas Howard er stadig på tale som kvindelig hovedrolle, mens Jake Johnson fra Tarantino-favoritten ’Drinking Buddies’ er blevet nævnt som mandligt modstykke til de mægtige fortidsdyr. Begge voksne skuespillere mangler dog at bekræfte rollerne endeligt.

Jurassic World skal instrueres af Colin Trevorrow (Safety Not Guaranteed) og får dansk premiere den 12. juni 2015.