Klip #4 - Nymphomaniac

Confusion. Delusion. Hallucination.
Billede
(© Zentropa)

Nymfomanens far dør i filmens fjerde kapitel, 'Delirium'... men det er sådan set også alt, vi ved ud fra det nye klip fra Lars von Triers drama 'Nymphomaniac'.

Klippet viser en kvinde (formentlig hovedkarakteren Joe), der går ned ad en mørk gade.

En voice over citerer de første linjer fra Edgar Allan Poes 'The Fall of the House of Usher' (1839), der eftersigende var inspireret af den virkelige historie om Usher House i Boston, hvor ejeren i 1800 begravede sin kone og hendes elsker levende under huset. Da deres skelletter blev fundet, lå parret stadig i omfavnelse.

Poes version indeholder temaer som vampyrisme, incest og mord... men om Trier har indflettet lignende mørke temaer sin seksuelle krønike, vides ikke.

Det vides dog, at filmen er opdelt i otte kapitler, og vi har allerede vist klip fra Kapitel 1: The Compleat Angler, Kapitel 2: Jerôme og Kapitel 3: Mrs. H.

Nymphomaniac får premiere den 25. december, og Zentropa har bekræftet, at værket kommer i en hardcore version og en såkaldt "katolsk" version til de mere sex-sensitive lande. Det er dog ikke officielt, hvor hardcore den danske version bliver.