Imperial er genåbnet

Med optimeret udstyr og storfilm
Billede
(© Nordisk Film Biografer)

Biografen Imperial i København er genåbnet efter at have været under restaurering i det meste af september måned.

Publikum kan se frem til en række forbedringer i landets største biografsal. Bl.a. er der kommet nye sæder og et bredere lærred.

Hovedattraktionen er det splinternye lydsystem, Dolby Atmos 3D, der med sit 3D-lydbillede, efter sigende, skulle give publikum en helt enestående filmoplevelse.

Salen er i den forbindelse blevet udstyret med endnu flere højttalere, der er placeret både foran, bagved og over publikum, så man omsluttes af lyden.

I åbningsugen inviterer Imperial på en kavalkade af storfilm, som i dén grad egner sig til at demonstrere lydsystemets kvaliteter.

Døm selv, når der blændes op for film som Hobbitten, WolverineMan of Steel og Pacific Rim - nu i Atmos.

Kavalkaden løber i perioden 26. september til 1. oktober, begge dage inklusive.