Kunstig Scarlett Johansson forfører Joaquin Phoenix

Første trailer til Spike Jonzes 'Her'
Billede
(© Annapurna Pictures )

Spike Jonze har tidligere stået bag mesterlige film som Being John Malkovich (1999) og Adaptation (2002). Her er den første trailer til instruktørens næste film 'Her'.

I et fremtidigt Los Angeles sidder den triste Theodore Twombly (Joaquin Phoenix) og skriver breve fra andre mennesker til andre mennesker.

Han har netop været igennem et smertefuldt brud med en kvinde, og ensomheden er begyndt at fylde så meget, at Theodore introducerer et højteknologisk operating system (ligesom HAL i 2001: A Space Odyssey - men uden de morderiske tendenser) i sin lejlighed.

Scarlett Johansson lægger stemme til det kunstige, men intuitive "væsen", der hurtigt viser sig at være en varm, sjov og attraktiv tilføjelse til Theodores tilværelse.

Rooney Mara, Amy Adams og Olivia Wilde medvirker også, og 'Her' får premiere den 27. februar.