Harry Potter møder Twilight

Velkommen til Vampyr Akademiet
Billede
(© Angry Films)

Skolen hedder ikke Hogwarts, og heltinden er ikke forelsket i Robert Pattinson, men endnu engang har Harry Potter og Twilight-universet ikke levet forgæves.

Den første trailer til 'Vampire Academy: Blood Sisters' er netop gået online, og filmen er
baseret på Richelle Meads bestseller fra 2007 om den 17-årige Rose Hathaway, der efter to år på flugt sendes tilbage til St. Vladimir's Academy for vampyrer.

Rose spilles af Zoey Deutch, der havde en rolle i Beautiful Creatures, og filmen er instrueret af Mark Waters, som i 2004 stod bag den succesfulde Mean Girls.

Men har Vampire Academy: Blood Sisters nogen ærlig chance for at blive Harry Potter og Bella Swans arvtager, ligesom mange andre filmserier forgæves har forsøgt - eller kan mindre gør det?

Filmen får dansk biografpremiere den 3. juli 2014.