Johnny Depp genbesøger Wonderland

Manden med hatten er tilbage...
Billede
(© Walt Disney Pictures)

1,024 mia. dollars på verdensplan.

Indtjeningen taler for sig selv, og nu planlægges den uundgåelige fortsættelse til Alice in Wonderland, som formentlig også vil have Johnny Depp i rollen som the Mad Hatter.

Historiens udgangspunkt er indtil videre ukendt, men der er stadig masser af materiale fra Lewis Carrolls to romaner om Alice, som Tim Burton ikke brugte i sin fortolkning af universet.

Instruktøren denne gang bliver dog ikke Burton, men derimod James Bobin, der med stor succes instruerede Muppets-filmen fra 2011, og som også står bag næste års ’Muppets Most Wanted’.

Hvornår 'Alice in Wonderland 2' får premiere (og hvornår Johnny Depp skriver under), må tiden vise, men flere flyvende tekopper i biografen ligner en realitet.