Det regner med frikadeller - igen!

Ny trailer med Flint og vennerne
Billede
(© Sony Pictures)

Fortsættelsen til Det regner med frikadeller fra 2009 er snart klar og har netop fået en trailer. Den første film var løst baseret på Judi og Ron Barretts bog af samme navn.

Animationsfilmen fortsætter, hvor den første slap. Sidst vi mødte den unge opfinder Flint og hans venner, gik frikadellemaskinen amok, men det lykkedes dog slænget at stoppe maskinen.

Denne gang udvises vennerne fra deres hjemby, men da madmaskinen genopstår og skaber levende madmonstre, er de tvunget til at vende tilbage for at redde verden.

Ud fra traileren tyder meget på, at toeren er lige så morsom som etteren!

Det regner med frikadeller 2 har dansk premiere den 30. januar 2014.