Cookie- og Privatlivspolitik
Afstemning: Den bedste DC Comics-filmatisering

Afstemning: Den bedste DC Comics-filmatisering

Batman, Superman eller en helt anden?

Stem op!
11
Stem ned!
0
(reset)

Tidligere på året kunne der stemmes på den bedste Marvel-filmatisering til dato. Nu er turen kommet til konkurrenterne fra DC Comics, der står bag nogle af tegneserie- og filmhistoriens mest ikoniske karakterer: Batman og Superman.

Men filmatiseringerne af forlagets tegneserier rækker længere end mænd i flagermuskostumer og røde underbukser. Her er også film om sumpuhyrer, kattekvinder, vansirede cowboys og almægtige blå mænd.

Vi har valgt at udelade TV-film, animationsfilm og serials, og fokuserer kun på film med superhelte - eller dem der ligner. (Ligesom vi gjorde med Marvel-afstemningen.)

På redaktionen har vi i forbindelse med afstemningen kåret vores egen top 10 blandt DC-filmene:

Redaktionens top 10:
1. The Dark Knight (2008)
2. Watchmen (2009)
3. Superman II (1980)
4. Batman Returns (1992)
5. Batman (1989)
6. Batman Begins (2005)
7. Superman
(1978)
8. The Dark Knight Rises (2012)
9. Superman Returns (2006)
10. Batman Forever (1995)

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Petrescu

I min bog, er der følgende top 5:

1) The Dark Knight: Efter "Batman Begins", som i sig selv er en fantastisk filmatisering af DC Comics, blev superhelten på film løftet op på et endnu højere niveau.

2) Watchmen. Den eneste årsag til, at denne film ikke er nummer et på min liste, er den grafiske roman, som filmen bygger på. Som litteratur er "Watchmen" enestående og selvom filmen er suveræn i sit udtryk, så ér den grafiske roman, naturligvis, overlegen.

3) Batman Begins. Denne film satte nye standarder for superhelten på film.

4) Superman (1978). Nostalgi ud i det ekstreme. Christopher Reeve står stadig som den ultimative Superman, selvom Henry Cavill gør en meget fornem figur i seneste fortolkning.

5) Man of Steel. Selvom man ikke helt når ned i dybden af psykologien hos Stålmanden, så er det en rigtig, rigtig god film. Og en fin ny vinkel på den ikoniske superhelt. ”The Dark Knight Rises” er bobler til denne plads.

S. Rico

Og det er Watchmen, Batman Begins og The Dark Knight. De er bare bedre end alle de andre. Watchmen fordi det er noget så sjældent som en superheltefilm med dybde. Og de to første Nolan Batman film, fordi de var nyskabende.

Jeg fatter ikke, at I sætter Batman og Batman Returns højere end Batman Begins. Når man ser Burtons versioner i dag, så synes jeg tiden er løbet fra dem, og de virker en anelse ufrivillig komiske.

Wayne

Jeg er mere overrasket over Superman ll og Batman Returns.

Den første Batman film af Burton er stadig legendarisk, med gadgets - en fed Batmobil og en genial Jack Nicholsen, som Jokeren - foruden Prince's fantastiske musik.

S. Rico

Den gamle Superman II har charme, er nostalgisk og kan undskylde sig med at den er lavet før computerrevolutionen satte ind med CGI og fantastiske special effects. Og så har den en uforglemmelig super skurk. "Kneel to Zod!".

Batman Returns lider under en komisk Penguin (DeVito), som må være den mindst skræmmende og skurk nogensinde. Hvordan nogen kan synes at den film er bedre end Batman Begins, det går over min forstand.

Burtons første Batman er ok. Men sammenligner man Nicholsons Joker med Ledgers, så synes Jokeren i Burtons film pludselig lidt latterlig. Jeg kan derfor ikke se Batman som værende i top 3.

Wayne

Helt enig når vi taler Batman Begins.

Dog er jeg slet ikke enig, når du sætter Superman ll højere end Batman. Og heller ikke når du synes at Nicholsons joker er latterlig.

S. Rico

Jeg synes ikke at Nicholsons Joker er latterlig. Kun lidt latterlig :-)

Jeg skrev vel ikke direkte at jeg sætter Superman II højere end Batman. Min pointe er, at jeg bedre kan forstå Superman II's høje placering på redaktionens liste.

Ok, det er lidt en strid om ord. "Jeg har ikke ændret standpunkt - kun holdning".

Wayne

;-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Shah Bazidas

Hvornår kan vi sigte efter at skulle købe billetter? :-)

1 uge siden
FilmFyr
...

Læs hvad Shah skriver.

1 uge siden
Nicklasuser/960498
Nicklasuser/960498

Det er jo sådan de gør nu... hvis det er en helaftensfilm, så koster den mere end hvis den er normal eller forlænget spilletid

1 uge siden
jørgen

kommer til at koste biografer livet tror jeg

1 uge siden
Ramonuser/167848
Ramonuser/167848

...nu glæder jeg mig bare til at se om Tenet kan udfordre disse Top 3, som for alvor har brændt sig fast, fordi de rammer plet på alle sanser!

2 uger siden

Aktive debatter