USA top 10: Verdens mægtigste superhelt er flyvende

De nyeste og mest populære film i USA
Billede
(© Warner Bros.)

Superman gjorde overbevisende comeback i reboot-filmen 'Man of Steel', mens komedien 'This Is the End' indtog 2. pladsen med et hæderligt resultat. De to nye film åbnede begge torsdag aften, hvilket er grunden til de forskellige resultater i beskrivelsen (fredag-søndag) og top 10 forneden.
 
Man of Steel
Zack Snyders nye version af Superman blev ikke overraskende etter i weekenden, men gjorde det tilmed i overlegen stil med 116,6 mio. dollars. Superheltefilmen slog rekorden for bedste åbning i juni måned foran Toy Story 3 fra 2010, og det forventes, at filmen overgår den samlede indtjening for den næst nyeste film om helten, Superman Returns (i alt 200,1 mio. dollars), allerede ved udgangen af næste weekend. Henry Cavill som verdens mægtigste superhelt og et Oscar-tungt ensemble (Amy Adams, Russell Crowe, Kevin Costner m.fl.) trak et bredt publikum, men vigtigst af alt var nok Christopher Nolans navn på plakaten. Nolan rebootede med succes Batman i 2005, og filmforbrugerne forventede dermed samme behandling af Superman. 'Man of Steel' er aktuel i de danske biografer.

This Is the End
Seth Rogen, James Franco og Jonah Hill kunne ikke hamle op med manden af stål og måtte se sig henvist til 2. pladsen med 20,7 mio. dollars. Et udmærket resultat for komedien, der ligesom 'Man of Steel' henvender sig til unge mænd. Alle filmens skuespillere spiller dem selv, når Franco holder fest i sit hus på selveste Dommedag. 'This Is the End' er planlagt til dansk biografpremiere den 14. november.

Top 10-filmene mønstrede en samlet indtjening på 186,8 mio. dollars, hvilket er intet mindre end 55 % bedre end sidste år, hvor Madagascar 3 beholdte sin 1. plads.

Top 10 USA: 14. - 16. juni 2013
1. Man of Steel - total $128,7 mio.
2. This Is the End - total $33 mio.
3. Now You See Me - total 80,7 mio.
4. Fast & Furious 6 - total $219,7 mio.
5. The Purge - total $52 mio.
6. The Internship - total $31,1 mio.
7. Epic - total $95,7 mio.
8. Star Trek Into Darkness - total $211,1 mio.
9. After Earth - total $54,5 mio.
10. Iron Man 3 - total $399,7 mio.