Sexafhængig trailer

Første kig på 'Thanks for Sharing' med Gwyneth Paltrow
Billede
(© Scanbox)

Sexafhængighed er uden tvivl et tabu i de fleste samfund og derved godt materiale til film. Michael Fassbender leverede for to år siden en skræmmende præstation i dramaet Shame, men det er en anderledes let tone, vi bliver præsenteret for i den beslægtede 'Thanks for Sharing'.

Den nye film har Gwyneth Paltrow og Mark Ruffalo (Pepper Potts og The Hulk i The Avengers) samt Tim Robbins (The Shawshank Redemption), sangerinden Pink og Josh Gad på rollelisten og handler om tre personer, der begynder at gå i terapi for sexafhængighed.

Skuespilleren Josh Gad er ikke så kendt endnu, men står foran et gennembrud i år, hvor han har store roller i 'Thanks for Sharing' og Jobs.

Komedie-dramaet har egentlig været færdigt i over et år, men har endnu ikke haft regulær biografpremiere, og først nu kan vi altså se traileren.

Thanks for Sharing er instrueret af manden, der skrev The Kids Are All Right og får premiere 19. september.