Gættede du 'Man of Steel's åbningsweekend?

Hvor super blev Superman?
Billede
(© Warner Bros.)

Supes, The Big Blue, Man of Tomorrow eller bare Superman. Kært barn har mange navne... og sælger mange biografbilletter!

Åbningen til Zack Snyders hypede Man of Steel blev til en juni-rekord med 116,6 millioner dollars i indtjening.

De to brugere der kom tættest er: Kevin P med et bud på 116,56 og Ménner med et bud på 116 mio. Vinderne har fået besked via mail og kan hver se frem til at modtage et par fribilletter.

Tillykke til begge!

--------------------------------------------------------------------------------------

Hvor mange millioner dollars indspiller ’Man of Steel’ i den amerikanske åbningsweekend fra fredag den 14. til og med søndag den 16. juni? 

Skriv dit bud i millioner dollars nedenfor. For at deltage skal du være logget ind med din profil. De to brugere, der kommer tættest på tallet, vinder hver især to fribilletter.

Weekendens endelige åbningsresultat kan ses her på siden tirsdag den 18. juni, hvor weekendens nøjagtige tal vil være offentliggjort.

Sidste gang DC-heltens film åbnede i amerikanske biografer, var det ’Superman Returns’ med 52,5 mio. dollars. Mon Zack Snyders længe ventede Superman-film kan overgå Bryan Singers forgænger?

Man of Steel kan ses i danske biografer fra den 14. juni.

(Man kan deltage i konkurrencen én gang pr. profil og hustand. Skriver man flere bud, er man diskvalificeret. Deadline er fredag den 14. kl. 23.59.)