Film om Roald Amundsen søsættes

På rejse med norsk polarhelt
Billede
(© Wikipedia)

Norsk film er i fremdrift, og nu skal den eventyrsrejsende Roald Amundsens ekspedition til Antarktis filmatiseres.

Filmen foregår i juni 1910, hvor det legendariske polarskib 'Fram' er på vej mod det Arktiske Ocean.

Under et stop på Madeira afslører Roald Amundsen sin hemmelige plan for mandskabet: De skal i virkeligheden til Antarktis mod syd for at udfordre den britiske ekspedition 'Terra Nova', anført af Robert F. Scott.

Producerne Asle Vatn og Pål Røed hos Friland Produksjon er i forhandlinger med mulige instruktører på projektet og har allerede sikret sig Christopher Grøndal som manuskriptforfatter.

Arbejdet med at søge finansiering til, hvad der ventes at blive en stor produktion er i gang. A
sle Vatn uddyber i en pressemeddelelse:

- Vi er meget glade og spændte over at have landet en aftale med Nordisk Film på projektet. Med Nordisk Film om bord, er vi godt rustet til at føre vore ambitioner om at lave en episk og storslået film om den allerstørste af vore polarhelte ud i livet.

Lone Korslund er executive producer på filmen. Hun har tidligere været involveret i andre skandinaviske projekter såsom Millennium-trilogien (2009), baseret på Stieg Larssons bestsellere, Headhunterne (2011), Kon-Tiki (2012), og som co-producer på Snabba Cash
-filmene baseret på Jens Lapidus' bestsellere.