Cookie- og Privatlivspolitik
Biografklub Danmark 2013-14

Biografklub Danmark 2013-14

10 film til halv pris

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Så er programmet for en ny sæson Biografklub Danmark ankommet.

Traditionen tro byder sæsonen 2013-14 på flere skandinaviske film, men også biografier fylder pænt.

Udover de sædvanlige syv film til halv pris, kan man også få tre franske film oveni ved at købe tillægspakken. Sekretariatsleder for Danske Biografer, Jonna Jensen udtaler:  

-Vi synes, at programmet i år er mindst ligeså fantastisk som sidste år, der med 204.000 medlemmer var et rekordår for os. Vi tror derfor, at publikum bliver glade for den nye sæson, der starter stærkt ud med 'Spies & Glistrup'. Vi har derudover en fransk tillægspakke med bl.a. årets Cannes-vinder, fordi vi gerne vil vise en anden side af fransk film, nu hvor det er i fokus pga. sidste års 'De Urørlige' - som også var en stor succes for os.

Salget af abonnementet starter først den 1. august. Du læse mere om pris og evt. detaljer på Biografklub Danmarks egen hjemmeside.
 
Grundpakken:

Spies & Glistrup (29. august)
En fiktionsfilm inspireret af historien om to af Danmarks mest farverige personligheder, Simon Spies (Pilou Asbæk) og Mogens Glistrup (Nicolas Bro), der følges i perioden 1964-1984. Instrueret af Christoffer Boe (Reconstruction).

Diana (26. september)
Biografisk drama, hvor Naomi Watts spiller Prinsesse Diana, som døde under tragiske omstændigheder i 1997. Filmen følger de sidste to år af Dianas liv og hendes kampagne mod landminer samt hendes forhold til kirurgen Dr. Hasnat Khan.

Sorg og glæde (14. november)
Nils Malmros' 11. spillefilm er med Jakob Cedergren, Helle Fagralid, Nicolas Bro og Ida Dwinger og handler om den gensidige og modne kærlighed gennem den største sorg og glæde i livet.

One Chance (16. januar)
Komedien 'One Chance' handler om Paul Potts, der blev en sensation ved at deltage i et reality-show. Potts spilles af James Corden (The Three Musketeers) og har en gæsterolle af selveste Simon Cowell.

Monica Z (20. marts)
Per Fly (Bænken, Arven, Drabet) skildrer en af Sveriges store ikoner, skuespillerinden og sangerinden Monica Zetterlund, lige fra tiden før berømmelsen til de stormfulde storhedsdage.

En du elsker (24. april)
Da den verdensberømte musiker, Thomas Jacob (Mikael Persbrandt), vender hjem til Danmark tropper hans voksne datter (Birgitte Hjort Sørensen) op med barnebarnet, Thomas aldrig har mødt. Snart bliver Thomas tvunget til at tage sig af drengen. Instrueret af Pernille Fischer Christensen (En soap). 
 
Labor day (19. juni)
Drama om en enlig mor (Kate Winslet) og hendes søn, der giver en såret fremmed et lift for at opdage, at manden er en eftersøgt forbryder. Josh Brolin spiller den fremmede på flugt, og filmen er instrueret af Juno-instruktøren Jason Reitman.

Tillægspakken (købes særskilt)

Adèles liv - kapitel 1 & 2 (5. december)
 Årets franske Cannes-vinder handler om to kvindes erotiske kærlighedsforhold lige fra forholdets spæde start til midten og den mulige afslutning. Filmen er instrueret af tuneseren Abdellatif Kechiche.

Selv i de bedste hjem (15. maj)
Fransk thriller om den midaldrende fransklærer Germain, der modtager en velskrevet opgave fra en elev om en anden elevs familie. Da elevens indblanding i familiens affærer udløser en del problemer, bliver Germain ufrivilligt tilskuer til dette. Filmen er instrueret af Francois Ozon (Swimming Pool).
 
Jeune et Jolie (10. juli)
Endnu en film af franske Francois Ozon. 'Jeune et Jolie' er et portræt af en 17-årig pige skildret gennem fire årstider og fire sange.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anetteuser/45740

Hallo! Er der gået frankofil i tillægspakken?????

Januser/10641

Det ser godt ud. Jeg glæder mig

Annauser/626776

1 god film ud af 10?

dårligt gennemsnit, det betaler sig ikke at købe medlemskab
måske nogle flere udenlandske film næste gang?

Birgitte P

Jeg tror vi springer over denne gang. Der er faktisk kun en film jeg gider se og den får jeg alligevel ikke manden med ind og se. Øv Øv Øv.
Nå men så kan pengene bruges på andre gode film.

Anmelderen

At bio klubber i DK er så låste.. i Frankrig kan man simpelthen enten købe et klippekort eller se filmene billigere hvis man går ind tidligt eller når der er mindre booket.. lidt som DSB's Orange Billeter..

satisfythecrave

Synes det er et skuffende program, men det er måske bare mig. Der er kun én film med, som jeg glæder mig til at se, og det er La vie d'Adèle. Jeg frygter, at Diana bliver et flop, og er ikke hug på nogen af de 4 (!) danske film. Dog håber jeg på at Labor Day bliver nogenlunde ok. Og af de to (!!) Ozon film der er med, har jeg set Dans la maison (som havde premiere i 2012 i Frankrig, øv hvor er det altså igen bare sent at filmen kommer til Danmark, altså), og den var fin nok, men har ikke hørt det samme om Jeune & jolie. Ozon kan bare ikke toppe 8 femmes.

Nej, giv mig film som What Maisie Knew, The Conjuring (et stretch, I know, men den ser skisme bedre ud end de fleste af de film der er med i år), Kvinden i buret, Blood Ties, The Wolf of Wall Street, Nymphomaniac, The Immigrant, The Monuments Men, August: Osage County og Inside Llewyn Davis (!!!).

Filmelsker08user/908066

Jeg synes også der er ALT for mange danske film på næste års program!

Billetdamen

Der er da mindre end sidste år, der var der 3 i grundpakken (som i år) og 2 i ekstrapakken,

KristianEnevoldsen

Jeg glæder mig allerede. Det tyder på at blive en god sæson.

Jeg vil lige komme med en lille rettelse. "Labor Day" må være instrueret af Jason Reitman og ikke Ivan Reitman. Bare en lille rettelse :-)

Stine Teglgaard

Farmand sneg sig lige ind der...

Og tak :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Stine Teglgaard

Har du set den med Tom Cruise og American Psycho? Den er så vild!

MVH Stine

1 time siden
Bjarke Friis Kristensen

Dejligt at se din liste - og bl.a. også lidt kærlighed til den en smule oversete ‘I Love You Phillip Morris’ :) Bjarke, kino.dk

3 timer siden
hakuninuser/15689
hakuninuser/15689

1. Evigt solskin i et pletfrit sind
2. Man on the Moon
3. The Truman Show
4. The Majestic
5. I Love You Phillip Morris

6 timer siden
Yasmin

De er virkelig kommet langt med deep fakes. Man kan seriøst ikke se det er fake!

21 timer siden
Kenneth

Meet Joe Black er efter min mening hans bedste film

1 dag siden

Aktive debatter