Trailer til julens dinosaur-film

Første kig på 'Walking with Dinosaurs 3D'
Dinoen Rex, der også havde en større rolle i 'Jurassic Park 1-3'
(© 20th Century Fox)

Konceptet 'Walking with Dinosaurs', der er kendt fra TV og liveshows, handler om at formidle imponerende dinosaur-underholdning til de brede masser - nu kommer fortidens kæmper til live i en storslået spillefilm i 3D.

De computerskabte dinosaurer er her sat ind i optagelser af et virkelig landskab for at få dyrene til at fremstå så virkelige som overhovedet muligt.

Som i Pingvinmarchen følger man en bestemt dyreflok i deres naturlige habitat, mens handlingen formidles af en fortællerstemme. Hovedpersonen er den lille dinosaur Patchi, der fødes som en undermåler, men viser sig at være sin tids største helt.

Walking with Dinosaurs 3D har premiere den 19. december, og den første trailer er netop ankommet.

Føles ventetiden for lang, kan man allerede til juni genopleve Jurassic Park, der relanceres i 3D i anledning af 20-års jubilæet.