'Riddick' får sin første fulde trailer

- og en plakat
"Rule the dark"
(© UIP)

I den første teaser til 'Riddick' så vi ikke meget af den kommende efterfølgers handling. Men den nye trailer giver en bedre idé om, hvad vi har i vente.

Alt tyder på, at filmens stil er en kombination af science fiction, action og gys, hvilket kendetegnede den første film om Riddick, Pitch Black. Og som man gik væk fra i den mere rendyrkede science fiction i The Chronicles of Riddick.

Vin Diesel er tilbage som den kampparate titelkarakter, som kan se i mørke. Riddick har fået en gruppe dusørjægere på nakken, men han har ikke i sinde at give så let op. Og som vi kan se i traileren, får dusørjægerne brug for Riddicks specielle evner, da nogle hidsige monstre melder sig på banen.
 
Riddick får premiere den 12. september.

Riddick