Årets mest skræmmende film aflyst!

Danmark får ikke lov til at gyse i biografen
Ingen kan høre dig skrige i biografmørket...
(© FilmDistrict)

'Evil Dead', genindspilningen af Sam Raimis kult-gyser fra 1981, har været længe undervejs - men som ventet er den grumme gyser blevet aflyst i de danske biografer!

De amerikanske reaktioner på filmen var dog overraskende positive med kommentarer som:

- 'Evil Dead' er den slags gyserfilm, som fans har efterspurgt siden Scream i 1996! Altså den type film, der rammer én med seriøst, mavepustende horror.

Instruktøren Fede Alvarez har også udtalt, at hans formål var at skabe en regulær gyser og ikke en horror-komedie, som især kendetegner de to sidste i Raimis originale trilogi.

Evil Dead skulle have haft premiere den 2. maj, men det er nu blevet bekræftet, at filmen er aflyst fuldstændig.

Der er dog stadig håb forude. Arrangørerne af genrefilms-festivalen 'Blodig Weekend', der foregår den 26.-29. september i København, arbejder nemlig på at få en visning af filmen. Vi på kino.dk skal selvfølgelig nok følge op på sagen...