Morgan Freeman i ny Johnny Depp-film

Science fiction produceret af Christopher Nolan
Morgan Freeman i 'Oblivion'
(© UIP)

Morgan Freeman er netop nu aktuel i science fiction-filmen Oblivion sammen med Tom Cruise. Genren har åbenbart optaget ham så meget, at han nu skal medvirke i endnu en sci-fi-film.

'Transcendence' bliver titlen på den nye film, og den 75-årige amerikaner kommer til at spille overfor bl.a. Johnny Depp, Rebecca Hall (The Town) og Paul Bettany (The Da Vinci Code).

Science fiction-filmen kommer til at handle om eksperimenter med kunstig intelligens, der går helt galt. Christopher Nolan producerer filmen for sin mangeårige samarbejdspartner og kameramand, Wally Pfister, der desuden debuterer som spillefilmsinstruktør.

Christopher Nolans eget næste projekt som instruktør bliver også i science fiction-genren, nemlig den stort anlagte 'Interstellar', som får Anne Hathaway og Matthew McConaughey på rollelisten.
 
'Transcendence' får amerikansk premiere i april 2014, men den danske premieredato afventes.