Første trailer til 'Carrie'

You pray little girl!
Billede

Undertegnede har et kærligt forhold til Brian De Palmas filmatisering (1976) af Stephen Kings roman 'Carrie'. Det er derfor med store forventninger, jeg ser frem til den kommende genindspilning.

Nu er den første trailer kommet!
 
Carrie anno 2013 har udskiftet Sissy Spacek og Piper Laurie med henholdsvis Chloë Grace Moretz og Julianne Moore og De Palma med Boys Don’t Cry-instruktøren Kimberly Peirce.

Gyseren om mobbeofret med de overnaturlige kræfter og en stærkt religiøs mor rammer de danske biografer til Halloween, den 31. oktober.