'Resident Evil' fortsætter - 'BioShock' gør ikke

Alice vender tilbage
Bare kom an, tøsedrenge!
(© Constantin Film International)

Godt nyt til alle Resident Evil-fans.

Engelske Paul W.S. Anderson vender nemlig tilbage med den sjette film i serien, og det samme gør Milla Jovovich som den røvsparkende Alice med flair for skydevåben.

'Resident Evil 6', der endnu ikke har en undertitel, fortsætter hvor sidste års Resident Evil: Retribution slap med en kødædende sværm af zombier på vej mod Det Hvide Hus.

Og når emnet nu falder på computerspil, er det blevet bekræftet, at 'BioShock' ikke bliver filmatiseret.

Oprindeligt var Gore Verbinski (Pirates of the Caribbean, Rango) tilknyttet projektet, men efter to års forsinkelse er filmversionen blevet sløjfet.

Resident Evil 6 afslutter den anden trilogi i filmserien, og en amerikansk premiere forventes i september 2014.