Ny Grusomme Mig 2-trailer

Grusomme Gru på den igen
Bør ikke forsøges derhjemme!
(© Universal Pictures)

Til sommer vender superskurken Gru (Steve Carell), hans gule hjælpere og de forældreløse piger Margo, Agnes og Edith tilbage.

I Grusomme Mig-efterfølgeren er ikke alt ved det gamle. Margo er nemlig begyndt at sms'e med en dreng, hvilket Gru ikke er helt begejstret for. Noget andet er, at Gru har fået Agent Lucy (Kristen Wiig fra komedien Bridesmaids) fra Anti-Villain League på nakken.

Lucy kidnapper Gru ved at bruge en læbestiftformet strømpistol mod ham og fører ham til et hemmeligt møde under vandet, hvor han skal hjælpe med at fælde en anden skurk. Missionen giver ham muligheden for at lege med fede biler, gadgets og våben i bedste James Bond-stil.

At Eminems 'Without Me' spiller i baggrunden, er med til at sætte prikken over i’et, og man fornemmer balladen, der følger med de små gule minions, der  får deres egen film i 2014.

Grusomme mig 2 får premiere den 4. juli 2013.