Nøgne skuespillere

Dem der tør, og de der nægter
Jessica Alba går ikke hele vejen... Fassbender gør!
(© 20th Century Fox/Film4)
I den premiereaktuelle The Sessions spiller Helen Hunt et såkaldt professionelt sex-surrogat, og af oplagte årsager kræver denne rolle, at den snart 50-årige skuespillerinde er nøgen i store dele af filmen.

Herhjemme er nøgenhed på film en naturlig ting, men i USA vejer synet af bar hud tungere end brugen af vold og betyder tilmed en højere censur.

Nogle Hollywood-skuespillere tør dog godt trodse sex-forskrækkelsen og smide klunset i kunstens navn, fordi det sker som en naturlig del af fortællingen.

Et par af disse føler sig tydeligvis mere veltilpas afklædt end påklædt (ja, vi tænker på dig, Harvey Keitel!), men der er også en god mængde skuespillere med deciderede kontrakt-klausuler, der sørger for, at de aldrig skal optræde nøgne på film.

Vi hylder hermed 10 skuespillere, der tør vise det hele - samt de tre der ifølge kontrakten aldrig kommer til det.

DE HELT NØGNE:

Harvey Keitel
Keitels ædle dele har været til skue i 'The Piano', 'Bad Lieutenant', 'Holy Smoke', 'Fingers', 'The Men’s Club', 'Ulysses’ Gaze' og 'Who’s That Knocking at My Door?'. Skuespillerens manglende blufærdighed har endda påvirket hans omdømme, og i 1998 gik der rygter om, at Keitel var blevet fyret fra Eyes Wide Shut pga. en uheldig nøgenscene med Nicole Kidman. Rygterne er gang på gang blevet afvist.
Bad Lieutenant

Kate Winslet
Ved årets Oscar-show dedikerede værten Seth MacFarlane et vers til de mange film, hvori vi har set Kate Winslets bryster. Titanic-stjernen har da også ry for at være modig, og resultatet kan ses i film som 'Hideous Kinky', 'Holy Smoke', 'Jude', 'Iris', Little Children og The Reader.
The Reader

Ewan McGregor
Som Obi-Wan Kenobi brugte han et lyssværd, men i mange andre film viftede skotske Ewan McGregor med noget helt andet... se beviserne i 'Young Adam', 'The Pillow Book', Trainspotting og 'Velvet Goldmine'. 
Young AdamYoung Adam
Young AdamHelen Mirren
Før hun blev Dronning og vandt en Oscar, var britiske Helen Mirren ikke bange for at vise hud i film som 'Caligula', 'Excalibur' og senest i Calendar Girls, hvor den modne Mirren stolt fremviste sine attributter.
Excalibur

Marisa Tomei

'Before the Devil Knows You’re Dead' starter med en meget nøgen Marisa Tomei og en (nærmest endnu mere) nøgen Philip Seymour Hoffman. Tomei, der desuden strippede i The Wrestler, har bestemt heller ikke grund til at skjule sin krop.
The Wrestler

Viggo Mortensen
Nogle nøgen-scener er bare sværere end andre... I Eastern Promises måtte dansk-amerikanske Viggo Mortensen forsvare liv og (ja) lemmer i en sauna kun dækket af tatoveringer. Hatten af for det!
Eastern Promises

Julianne Moore
Blufærdig? Nej, det kan man ikke kalde Julianne Moore, der spillede frisindet pornostjerne i 'Boogie Nights', men allerede sprang ud uden underbeklædning i Robert Altmans Short Cuts.  
Boogie Nights

Michael Fassbender
Sex-dramaet Shame bekendte kulør i allerførste scene med en full frontal med Hr. Fassbender, og nøgenheden blev ikke mindre insisterende derfra. Fassbender var desuden også helt rippet for tøj (og kropsfedt) i dramaet 'Hunger'.
Shame

Jennifer Connelly
Smukke Jennifer Connelly har bl.a. lagt krop til som sexet femme fatale overfor Don Johnson i 'The Hot Spot'. Flere år senere viste Connelly tilmed, at nøgenhed ikke behøver være sexet, da hun spillede junkie i den barske Requiem for a Dream.
Requiem for a Dream

Maggie Gyllenhaal
Med roller som underdanig og kinky sekretær i 'Secretary' og misbruger på afveje i 'Sherrybaby' er Maggie Gyllenhaal kendt for sit naturlige forhold til nøgenhed.
Secretary

DE 3 VI ALDRIG SKAL SE NØGNE:

Megan Fox

Transformers-stjernen Megan Fox kan sagtens pirre teenagedrengene med stramt tøj og kærlige positioner på en motorcykel, men forvent ikke mere end det. Kontrakten siger nej!
Transformers

Jessica Alba
Det var Sin City-rollen som afklædt bardanser der gav gennembruddet, men Alba går ikke længere end dertil. Kontrakt sørger for, at de vitale kropsdele forbliver skjulte, og Alba fik endda lavet CGI-bryster i Machete.
Sin City

Christina Hendricks
Drive-stjernen er kendt for sine yppige kurver, men skuespillerindens kontrakt garanterer, at skulle filmkarrieren virkelig tage fat, kommer vi ikke til at se mere end antydet.
Mad Men