Stemmerne bag 'Vilde Rolf' om det bedste arkadespil

Hvad er det bedste spil, du har spillet?
Vanilje, Rolf og Felix
(© Disney)

I 'Vilde Rolf' er hovedpersonen en skurk fra arkadespillet 'Fiks-det Felix Jr.', der beslutter sig for at gå egne veje. Netop kærligheden til grillbarernes arkadespil er i højsædet i 'Vilde Rolf', og derfor har vi spurgt de danske stemmer bag filmens karakterer:

Hvad der er det bedste arkadespil, du har spillet, og hvorfor?

Nikolaj Steen (Vilde Rolf)
"I 80erne gik jeg altid efter arkaderne, men for at spille Pinball. Ellers kender jeg ikke nogen spil."

Rolf 

Mads Knarreborg (Fiks-det Felix, Jr.)
"Alle Super Mario Bros.- og Super Sonic Hedgehog-spil. Jeg elsker platformspil."

Felix 

Farshad Kholgi (Zangief)
"'Pacman', fordi det er et enkelt spil, og det kan jeg finde ud af."

Zangief 

Rune Tolsgaard (Wynnchel)
"Som barn var det ’Donkey Kong’ på Commodore 64.  I dag er det konsolspillet ’FIFA 13’. Der kan jeg selv være professionel fodboldspiller - den barnedrøm, jeg aldrig fik levet ud."

Wynchel 

Christiane Schaumburg Müller (Vanilje von Schlick)
"Det kan jeg nemt svare på. Jeg spiller ikke."

Vanilje 

Rasmus Botoft (Kong Kandis)
"Jeg har aldrig spillet ret meget, men som barn kom jeg på en grillbar på Sundbyvester Plads sammen med min lillebror, hvor vi bl.a. spillede 'Donkey Kong' og 'Pacman'. Vi spillede også et spil, der hedder 'Gakken', hvor vi skulle skyde små rumskibe ned. Det var et hyggeligt tidsfordriv."

Kandis



Vilde Rolf er aktuel i biografen.