Sandler og Barrymore for tredje gang

Opdateret: Wedding Singer-parret i ny komedie
Glade mennesker i 'The Wedding Singer'
(© New Line Cinema)

Variety bekræfter, at Adam Sandler og Drew Barrymore skal spille sammen i en endnu unavngiven komedie.

___________________________________

Adam Sandler er på tale til en ny romantisk komedie for Warner Bros. Det er netop kommet frem, efter manuskriptproblemer har udskudt hans ellers kommende film, 'The Ridiculous Six', på ubestemt tid.

Den nye film skal handle om to personer, der er på blind date, og som snart finder sig i en situation, de ikke kan komme ud af - endda sammen med deres børn fra tidligere ægteskab.
 
Drew Barrymore, som Sandler spillede sammen med i The Wedding Singer og 50 First Dates, er topprioritet som medspiller i filmen, der endnu ikke har nogen titel. Der er ikke underskrevet nogen kontrakter, men projektet forventes at begynde optagelser til maj.