Oscar 2013 - bedst og værst!
Den 85. Oscar-uddeling er veloverstået, og tiden er kommet til at udpege aftenens bedste og værste øjeblikke.
DET BEDSTE:
Seth MacFarlane:
Årets vært levede op til forventningerne om et frisk pust af ukorrekt humor efter to kedelige år på den front.
MacFarlane fik da også helt ekstraordinært hjælp fra fremtiden, da selveste James "Star Trek" Kirk (William Shatner) lod sig beame tilbage for at standse en Oscar-katastrofe. Resultatet blev til en dejlig plat sang om bryster, Channing Tatum og Charlize Theron i en elegant homage til Fred Astaire og Ginger Rogers samt en veloplagt stepdans i selskab med Joseph Gordon-Levitt og Daniel Radcliffe.
James Bond:
Aftenens musikalske højdepunkter kom fra Bond-universet - først med Shirley Basseys voluminøse udgave af titelsangen fra 'Goldfinger' og derefter med Adeles vindende titelsang fra Skyfall.
Skuespil-priserne:
Som det oftest er, blev aftenen først rigtig rørende, da tiden var kommet til de tunge priser.
Jennifer Lawrence vandt fuldt fortjent for sin præstation i Silver Linings Playbook, og på vej op af trapperne faldt den unge starlet i sin kjole. Publikum kvitterede med stående bifald, og Lawrence bad dem sætte sig ned med ordene: "You are just standing because I fell, and it's embarrassing!" Lawrence var dog charmerende og virkede oprigtigt forbløffet.
Daniel Day-Lewis slog med sin præstation i Lincoln hele to rekorder. Day-Lewis er nu den første skuespiller, der har vundet tre Oscars i kategorien Bedste mandlige hovedrolle. Han er samtidig den første skuespiller, der har vundet for en Steven Spielberg-film. På trods af sin store erfaring med pris-ceremonier virkede Day-Lewis dybt rørt og havde samtidig overskud til at joke med sin kvindelige pendant, Meryl Streep.
Ben Affleck:
MacFarlane havde allerede i åbningstalen kommenteret på Akademiets manglende Instruktør-nominering til Ben Affleck: "'Argo's' story is so top-secret that its director remains unknown to the Academy." Da Operation Argo som forventet gik hen og vandt prisen for Bedste film, sørgede Affleck selvfølgelig for aftenens vel nok mest rørende øjeblik. Det var en dejligt entusiastisk, lettere febrilsk og tydeligvis bevæget Affleck, der sluttede showet af med bravour.
Tarantinos selvsikkerhed:
Man kan sige meget om ham Quentin Tarantino, men man kan ikke anklage ham for at sætte sit lys under en skæppe. I nat vandt han prisen for Bedste originale manuskript, hvilket satte gang i Imperials publikum. Instruktøren forlod scenen med et peace-tegn og gav et verbalt skulderklap til sine skuespillere og eget arbejde.
DET VÆRSTE:
Musical overload:
Det var fair nok, at holdet fra Les Misérables gik på scenen og sang i vilden sky - ikke mindst fordi Anne Hathaway også i den situation beviste, at hendes Oscar-sejr var velfortjent. Det var dog langt fra okay, da en hyldest til musical-genren gav anledning til gensyn med Catherine Zeta-Jones fra Chicago og Jennifer Hudson fra Dreamgirls. De to musical-numre virkede både fortærskede og malplacerede.
Kedelige superhelte:
Det var vist producernes hensigt at give ungdommen noget for pengene, da sidste års populære superhelte-hold fra The Avengers trådte ind på scenen for at præsentere to priser. Desværre kom ingen af de indstuderede jokes ud over scenekanten, og især Robert Downey Jr. spillede på rutinen som overlegen verdensmand.
Men den slags er jo en smagssag - hvad synes du, var aftenens bedste og værste stunder?