Mærkelige dyr og forelskede fortidsmennesker

Se et klip fra 'Croods'
Love is in the air...
(© 20th Century Fox)

Animationsfilmen 'Croods' handler om en neandertaler-familie, der har boet hele deres liv i en hule. Men da deres hjem styrter sammen, må de begive sig ud på et eventyr fuld af farer og farverige væsner.

I et klip fra filmen møder vi familiens datter, Eep, og den smækre Guy, mens de under en jagt forsøger at lokke en slags fortidsstruds nærmere.

Filmens design af de mærkelige fortidsdyr er i sig selv sjovt, og det giver det nye klip en smagsprøve på.

Croods får premiere den 21. marts i tre versioner: dansk tale i 3D, dansk tale i 2D, og original tale i 3D.