Jesus tager grusom hævn!

Se Tarantino-parodien 'Djesus Uncrossed'
Slut med at vende den anden kind til
(© NBC)

Vi tæller ned til Oscar-showet med daglige fokusnyheder - i dag står den på kærlig behandling af Quentin Tarantinos Oscar-nominerede Django Unchained.

Indrømmet, denne trailer er et par dage gammel, men den er først nu kommet i en nogenlunde kvalitet.

Christoph Waltz - der for tiden er på hævntogt i de danske biografer - var forleden vært for det amerikanske TV-show Saturday Night Live. Resultaten blev til trailer-parodien 'Djesus Uncrossed'.

I en slags efterfølger til Tarantinos aktuelle western og dennes forrige film, Inglourious Basterds, giver Waltz den gas som historiens vel nok bedst kendte martyr, selveste Jesus Kristus.

Jesus hedder nu blot Djesus (D'et er stumt), og denne gang er han tilbage for at uddele en småkage eller to… Brad Pitt hjælper selvfølgelig til!

Vi tror ikke, 'Djesus Uncrossed' vinder særlig mange statuetter. 'Django Unchained' ligner derimod årets manuskript-favorit, når Oscar-uddelingen finder sted natten mellem den 24. og 25. februar.