Onkel Eriks dagbog fra Afrika

Onkel Erik hænger igen på sin søsters børn, og denne gang er flokken taget et smut til Afrika. Den tredje film i serien om 'Min søsters børn' med Peter Mygind i front er netop aktuel i biograferne.

Filmen finder sted i Sydafrika og kredser om temaet med truede dyr. Vi mødte Onkel Erik, alias Peter Mygind, for at rapportere om optagelserne langt hjemmefra. For i fremmede lande kan alt som bekendt ske.

Kolde Sydafrika
Da kino.dk møder Peter Mygind, er det en kold og snefyldt vinterdag - et halvt år efter optagelserne, som altid finder sted i sommerferien.
 
Denne gang var holdet dog taget helt til Sydafrika i 6,5 uge. Men midt i den danske sommer er det vinter i Sydafrika, og Peter fortæller om de kolde morgener på settet, hvor temperaturen var ned på frysepunktet. I løbet af dagen kunne temperaturen stige til omkring de 30 grader, men faldt så igen om aftenen. Faktisk var kulden en stor udfordring, forklarer Mygind, især for børnene:

- Vi havde en del natoptagelser, hvor vi slog lejr ude i naturen, og vi frøs bare og skulle spille, som om det var den varmeste dag på året. Det var altså en stor udfordring - både for os voksne, men især også for børnene. Kroppen bliver jo fysisk stresset.

Farlige optagelser
Min søster børn-filmene er ikke just dem, man forbinder med actionfyldte og farlige optagelser, men her har Mygind nogle historier om det modsatte. Skuespilleren fortæller, at han altid foretrækker at lave sine egne stunts, men denne gang altså har overgået (og udfordret) sig selv rigeligt - og decideret været bange.

På plakaten til filmen sidder Onkel og ungerne i en jeep, der vipper på kanten af en klippe over en afgrund. Og sådan sad de åbenbart, Mygind og børnene inde i denne jeep, der blot var spændt fast af tre liner og hang og vippede up over en 80 meter dyb afgrund. Han viser et billede af det farlige scenarie frem på sin iPhone og beskriver det skrækindjagende scenarie:

- Ungerne synes jo, at det var vildt fedt, sådan noget der kildede i maven. Men hvis vi var røget ned i den klippeafgrund, så var vi jo døde, og vi havde jo ikke en faldskærm på os. Det var virkelig uhyggeligt. Vi sad altså mange timer (seks i alt, red.) den dag, for det er en lang scene, som ender meget dramatisk.



De vilde dyr
Udover de farlige scener var optagelserne også fyldt med vilde dyr. Mygind husker især den farlige, lille abe:

- Ungerne var virkelig seje, når det kom til samarbejdet med dyrene. Frida Luna skal spille sammen med en lille abe, som bed og var en lille aggressiv krabat. Jeg var bange for den, selvom den ikke var større end en kanin.

At optage på en savanne kunne også byde på uventede pauser, når en flok løver lige ville kigge forbi. Alle mand måtte kravle ind i bilerne og vente på, at de farlige kattedyr forsvandt igen. Mygind husker, at nogle dage ventede de flere timer i bilen, for løverne kan jo lugte, når der er mennesker i nærheden.



Elefanter optræder også i en del scener, blandt andet én, hvor Fru Flinth får en overraskelse i badet. Men Onkels interaktion med de store tykhudede dyr gik ikke stille for sig, forklarer Mygind:

- Jeg skulle på et tidspunkt fodre nogle elefanter, som overfaldt mig fuldstændig, så jeg endte med at bryde sammen og kravle rundt i angst. De gik fuldstændig amok på mig og snoede rundt om mine arme.

Med hovedet under vand
Selv efter at have hængt i en bil over en klippekant i seks timer, blevet overfaldt af elefanter og gemt sig fra løver, er der én oplevelse, som topper alle disse i Myginds erindring - en oplevelse, hvor han selv troede, han var døden nær.

Scenen krævede en Onkel Erik, som hoppede ud fra en bro 30 meter over en flod, som meget belejligt hed Crocodile River. Stunt-holdet afprøvede elastik-systemet først, hvilket resulterede i, at en stuntmand fik black-out og måtte ligge med ilt-maske. Der var helt klart brug for en ny plan, og den hed en hejsetur fra en kran. Peter Mygind var selv klar på at udføre stuntet.

- Hvis stuntmændene siger, at det er sikkert, så gør jeg det også. Først og fremmest, fordi det er sjovt og action-agtigt, og man er vel en dreng. Men også fordi, at man så tydeligt kan se det på resultatet. Der er ikke noget værre, end når man kan se, at det er en stuntmand med en dårlig paryk.


 
Et hold læger stod klar ved bredden, som havde erklæret vandet særdeles forurenet og frarådede kontakt med det. Fastspændt med benene i kranen blev Peter hejst lynhurtigt ned mod vandet. Planen var, at turen skulle stoppe brat kort før vandoverfladen. Sådan gik det ikke! En Mygind i frit fald lander med hovedet under vand, og der sidder han så fast.

- Der sidder jeg så fast med et reb om benene og hovedet under vand i Crocodile River, og jeg går i panik. Jeg forestiller mig fem store krokodiller komme svømmende hen mod mig og mit ansigt ætse i det forurenede vand. Jeg kæmper for at får hoved over vand i, hvad der virker som en evighed og får de vildeste kramper i begge ben.

Denne ene optagelse blev brugt i filmen, så når man ser scenen, er det rent faktisk Peter, der i panik kæmper for sit liv. Huden i ansigtet blev heldigvis ikke ætset, men det blev dog til en anden skade. I panik bed han så hårdt sammen, at en kindtand flækkede!
 
Peter Mygind og resten af holdet kom dog (nogenlunde) uskadte tilbage fra Sydafrika. Men optagelserne ligger i skuespillerens hukommelse som blandt de mest actionfyldte optagelser i filmseriens historie.

Min søsters børn i Afrika er aktuel i biograferne.