Tom Cruise uddeler tæsk

Nyt klip fra 'Jack Reacher'
Tom Cruise som Lee Childs Jack Reacher
(© UIP)

Fem mod en? Intet problem. I et nyt klip fra den kommende action-thriller ’Jack Reacher’ giver Tom Cruise en forsmag på sine hårdtslående evner som den noget utraditionelle drabsefterforsker.

'Jack Reacher', der er en filmatisering af Lee Childs roman ’One Shot’, fortæller historien om efterforskningen af drabet på fem mennesker. En tidligere militær snigskytte bliver hurtigt udpeget som skyldig, men da Jack Reacher begynder at grave i sagen, viser den sig mere kompliceret end først antaget.

Klippet giver et klart indtryk af Jack Reacher som den solokørende efterforsker, der ikke har nogen grænser, når det gælder om at finde frem til sandheden.

Rosamund Pike (Surrogates), Richard Jenkins (Burn After Reading), Robert Duvall (The Godfather) er udover Cruise også at finde på rollelisten.

Jack Reacher får premiere den 3. januar 2013.