Harry Osborn er fundet

Dane DeHaan har fået rollen som Spider-Mans bedste ven
Dane DeHaan var med i 'Chronicle', nu  'Spiderman'
(© Twentieth Century Fox)

Mary Jane og skurken Electro er fundet, Spider-Man og Gwen Stacy har hele tiden været der. Nu er rollen som Harry Osborn, superheltens bedste ven og senere ærkefjende også fundet.

Dane DeHaan skal i 'The Amazing Spider-Man 2' spiller rollen som manden, der overtager sin gale fars skurkepersona, Green Goblin. Dermed kommer DeHaan til at efterfølge selveste James Franco, der spillede rollen i Sam Raimis Spider-Man-trilogi.

Sam Clafin, Douglas Booth, Eddie Redmayne og Boyd Holbrook var ellers alle - som Kino.dk tidligere kunne rapportere - i spil til rollen. Men DeHaan må have overhalet dem alle inden om.

Den 25-årige skuespiller er bedst kendt fra tv, hvor han bl.a. har spillet med i HBO-serierne 'In Treatment' og 'True Blood'. På film gjorde han dog en bemærkelsesværdig indsats som en af hovedrollerne i Chronicle og som Shia LaBeoufs tilbagestående sidekick i Lawless.

Om DeHaan i 'The Amazing Spider-Man 2' skal spille skurk eller bedsteven, vides endnu ikke. Men noget kunne tyde på det sidste, eftersom rebootet fokuserer på Spider-Mans oprindelseshistorie.

Gwen Stacy (Emma Stone) og Mary Jane Watson (Shailene Woodley) er nemlig også med, hvilket tyder på, at vi er så langt tilbage i historien, at Peter Parker og Osborn stadig er på god fod.

Jamie Foxx er i øvrigt allerede hyret til at spille skurken Electro, men hvem ved, måske får Spider-Man en dobbelt hovedpine i denne omgang.

The Amazing Spider-Man 2 får dansk premiere 1. maj 2014.