Første teaser til 'Star Trek Into Darkness'

San Francisco under angreb!
Starfleet kommer i seriøse problemer...
(© UIP)

Tidligere på ugen kunne vi opleve den første plakat til J. J. Abrams' efterfølger til sit glimrende Star Trek-reboot, der får titlen 'Star Trek Into Darkness'.

Filmen har netop fået sin første teaser, og i den møder vi bl.a. filmens skurk, spillet af Benedict Cumberbatch (TV-serien 'Sherlock Holmes'), som også står for voice over'en.

Samtidig får vi hans vrede at føle - San Francisco er under angreb, og der er ingen tvivl om, at Kirk (Chris Pine) og Spock (Zachary Quinto) får deres at se til i den kommende science fiction-film.

Star Trek Into Darkness får dansk premiere den 6. juni næste år.