Animationsfilm fra urtiden

Ny trailer til 'The Croods'
Teenageren Eep hungrer efter sollys og eventyr
(© 20th Century Fox)

Hulefamilien Croods, der lever et ganske almindeligt liv i deres mørke hule, er omdrejningpunktet for animationsfilmen, som netop har fået en ny trailer.

Teenagepigen Eep er godt træt af sin irriterende familie og keder sig i deres stenede hjem. Det ændrer sig brat, da familien bliver tvunget på eventyr, til stor fortrydelse for dens overhoved, som er overbevist om, at alt hvad der er nyt, er skidt.

Eventyret starter, da deres ellers så fredelige klippe styrter sammen og baner vej for et tropisk, men formodentligt farefyldt, paradis.

Emma Stone lægger stemme til pigen Eep, mens hendes beskyttende far låner stemme af Nicolas Cage.

The Croods får premiere den 21. marts.