Star Wars-forfatter fundet

Toy Story-forfatter skriver 'Star Wars: Episode VII'
Michael Arndt skriver efterfølger til Return of the Jedi
(© Lucas Film)

Der var både glædesjubel og bange anelser, da det 30. oktober blev offentliggjort, at Disney har opkøbt Lucas Film og planlægger tre nye Star Wars-film. Siden da har rygtebørsen svirret med alskens historier om mulige instruktører og skuespillere.

Nu lader det imidlertid til, at man har fundet en manuskriptforfatter i Michael Arndt.

Michael Arndt har tidligere skrevet det Oscar-nominerede manuskript til Toy Story 3. Og i 2007 stod han bag det Oscar-vindende manuskript til Little Miss Sunshine. En animationsfilm og en indie-komedie. Umiddelbart ikke den mest oplagte baggrund.

Michael Arndt er dog en kæmpe Star Wars-fan og har undervist i teksterne til den første trilogi på diverse manuskriptskrivningsseminarer.

Og faktisk har han været tilknyttet den kommen trilogi i lang tid.

Forhandlingerne mellem Disney og Lucas Film stod nemlig på i flere måneder forud for offentliggørelsen. Og i den tid skitserede George Lucas selv en ny trilogi. Her blev Arndt ansat til at skrive et treatment (manus-kladde, der uden replikker beskriver scener og plot) ud fra Lucas' noter.

Den nye trilogi skulle lægger sig i halen på episode VI, hvor det lykkedes Luke Skywalker at omvende sin far til kræftens lyse side og befri galaksen fra kejserens klamme greb. Og i de nye film skulle Luke, Leia og Han Solo vende til bage til lærredet.

'Star Wars: Episode VII' får premiere i 2015, mens de efterfølgende to film vil få premiere i 2017 og 2019.