Gættede du åbningsweekenden på 'Skyfall'?

Hvad hev James Bond hjem i USA?
Bond ligger på lur til det amerikanske marked
(© SF Film)

James Bond kan det stadig, og faktisk lidt bedre end nogensinde før. Skyfall slog alle 007-rekorder med den hidtidige største åbningsweekend for en Bond-film.

Weekendens indtjening lød på 88.364.714 dollars. Det beløb var der hele tre brugere, der kom farligt tæt på. Med et bud på 88.8 mio. dollars var Thomas, Bent og Jenni kun 435.286 dollars fra det endelige beløb.

Vores bløde billetsalgshjerter nænnede ikke at skære nogle af dem fra, så der er fribilletter på vej til alle tre. En anden gang må vi dog blive nødt til at trække lod i sådanne tilfælde, så husk at komme med meget præcise bud, for at skille dig ud.

Vil du have en chance mere? Så gætter vi netop nu på åbningsweekenden til det sidste kapitel i Twilight-sagaen - klik over og afgiv et bud.
____________________________________________________________________________
Det er nærmest umuligt at forudse, hvordan en film åbner i USA. Men her får du dog chancen for at komme med et gæt og oven i købet vinde fribilletter, hvis du rammer plet.

James Bond er loyal overfor sit moderland. Det gælder også biografpremieren på nye film. England og det meste af Europa har nemlig kunnet opleve Bonds seneste eventyr i biograferne fra den 26. oktober, men nu er det USA's tur til at få 'Skyfall' på det store lærred.

Spørgsmålet er:
Hvor mange millioner dollars indspiller den nye Bond-film 'Skyfall’ i dens amerikanske åbningsweekend fra fredag den 9. november til og med søndag den 11. november?

Skriv dit bud i millioner dollars nedenfor. For at deltage skal du være logget ind med din profil. De to, der kommer tættest på tallet, vinder titlen som box office-eksperter samt to fribilletter hver.

(Man kan kun deltage én gang pr. profil og hustand. Skriver man flere bud, er man diskvalificeret. Deadline er fredag den 9. kl. 23.59.)

'Skyfall' får premiere i ca. 3.400 amerikanske biografer, og har et budget på rundt regnet 150 mio. dollars.

Daniel Craig er tilbage i rollen som Agent 007 for tredje gang i træk. Til sammenligningen åbnede hans to tidligere Bond-film, Casino Royale og Quantum of Solace med hhv. 40.8 og 67.5 millioner dollars. Du kan desuden blive lidt klogere på amerikanske åbningstal ved at læse vores USA top 10-nyheder.

De endelige åbningstal for weekenden kan ses her på kino.dk tirsdag den 13. november.

Skyfall er netop nu aktuel i biograferne.