Teaser - A Good Day to Die Hard
Bulder og brag i Rusland
I går gik det første billede fra den femte Die Hard-film online, og der skrev vi, at John McClane ikke er blevet mindre sej med årene.
Teaseren er netop kommet på gaden og understreger sandeligt denne påstand.
Bruce Willis spiller igen den kække, amerikanske politibetjent McClane, som denne gang er i Rusland sammen med sin søn Jack (Jai Courtney).
Hvad filmens plot præcist bliver, afsløres der intet om i den dialogfattige teaser, men der er en masse eksplosioner og skududvekslinger.
A Good Day to Die Hard får dansk premiere den 14. februar næste år, og Bruce Willis er lige nu aktuel i filmen Looper.