Cookie- og Privatlivspolitik
Nyt fra to mutant-film

Nyt fra to mutant-film

'The Wolverine' og 'X-Men: Days of Future Past'

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

Mutanterne fra X-Men optager deres del at biografernes lærreder i både 2013 og 2014.

Wolverines anden solo-film, der kommer til at bære den simple titel 'The Wolverine', vil skille sig ud fra den ellers udskældte X-Men Origins: Wolverine og være en selvstændig historie. Et nyt billede fra filmen er netop kommet og kan ses nedenfor.

Instruktøren af den kommende Wolverine-film, James Mangold, udtaler til Empire Magazine:

- Der hvor denne film passer ind i universet af filmene er efter dem alle. Jean Grey er væk og de fleste af de andre mutanter er væk eller forvist, så Logan er meget isoleret.

Filmen om Wolverine passer måske tidmæssigt ind efter alle de andre film, men den anden X-Men-film på trapperne er toeren til frontløberen X-Men: First Class fra sidste år.

'X-Men: Days of Future Past' er sat til en premieredato i 2014, men har netop mistet Matthew Vaughn som instruktør. Vaughn stod ellers bag den første film om de unge mutanter med James McAvoy som Professor X og Michael Fassbender som Magneto.

Filmselskabet 20th Century Fox har dog allerede udkig efter en afløser i form af Bryan Singer, som bragte os de første to film om mutanterne (X-Men, X-Men 2).

The Wolverine får premiere den 25. juli 2013, mens X-Men: Days of Future Past får premiere den 17. juli 2014.

Wolverine i 'The Wolverine'

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0

Se så at komme igang !! Kan ikke vente !

Stine

men skulle den nye film ikke foregå i Japan? En periode i Wolverines liv, som ligger før X-men. På ovenstående billede kan man også se, at Wolverines klør endnu ikke er blevet beklædt med adamantium. I artiklen står der, at den nye Wolverine film skal foregå efter alle de tidligere film. Det giver ikke helt mening for mig.

Ang. Bryan Singer. Uha. Jeg er stor X-Men fan, men blev aldrig helt vild med trilogien, som Singer startede. Jeg kommer aldrig til at tilgive ham for at lave Rouge om til en lille skræmt pige. Sådan behandler man ikke en af de stækeste mutanter i hele X-Men universet. Rouges ambivalens omkring hendes kræfter var fin vist i filmen, men for fanden. Rouge er bomstærk, kan flyve osv. og så endte hun op i filmen som en lille pige, der hvert hveranden øjeblik nærmest står og flæber.
Det minder mig om Star Wars episode 1. Som instruktør skal man vælge at lave enten en børnefilm, eller voksenfilm.Man skal aldrig sætte sig mellem de to stole, det bliver en fiasko.
X-Men: First Class var en rigtig god film. Endelig kom der en ordentlig mutant film. Jeg håber ikke, at Singer fucker den nye film op, hvis han får instruktørtjansen.

jeppeuser/363906

ved godt at rogue kunne flyve og var meget stærk da hun joinede x-men men det har hun jo ikke altid været og en ting at huske på er at x-men filmne følger ikke rigtig tegneserien ved ikke hvordan hun er mental siden jeg ikke har læst så meget af tegneserien men næsten kun læst historien om de forskelige personer

Stine

Jeg ved godt, at man ikke kan lave filmene direkte efter tegneserierne (der er også mange divergerende historier), og at man bliver nødt til at tage sig kunstneriske friheder, når man skal omsætte et univers som X-Men til film. Men man må også være relativ tro mod oplægget. Rouge er ikke den eneste, som er blevet til en teenager i filmen. Det er Iceman også på trods af, at han er en af de fem oprindelige X-Men.
Ja, Rouge har ikke altid haft alle sine kræfter. Mange af dem har hun fået ved at absorbere Ms. Marvels kræfter og psyke.
Jeg synes bare ikke, at Rouge får en fair behandling i filmene. Det er lidt som at lave Wolverine som en fyr med lange negle. Den holder bare ikke. Jeg kan godt leve med, at Rouge er blevet yngre. Hun skulle bare have sparket mere røv. Hun ender med at blive en parentes i X-Men filmene, og det er hun altså ikke.

Jeg kan godt forstå, at Rouge og Iceman er blevet gjort til teenagere. For så kan man få nye fans, læs unge, til at se filmene. Men så vender vi tilbage til min kæphest; enten laver man en børnefilm eller også laver man en voksenfilm, som må være relativ tro mod X-Men universet. Som X-Men fan sad jeg tilbage med en meget fad fornemmelse efter at have set X-Men trilogien samt den første Wolverine film.
Jeg synes, at X-Men: First Class var god. Det håber jeg også, at to´eren bliver samt at den nye Wolverinefilm kommer til at vise klør. Det er på tide, at X-Men, sammen eller alene, sparker lidt mere røv.

carstenuser/132930

Mini serien filmen skulle bygge på, er hverken før eller efter i bladene. Billedet med ben kløer er sikkert et flashback.

Selv om jeg kunne li` filmene, må jeg give dig ret i at jeg også var var lidt skuffet, over måden Rouge blev brugt. Hvis du har læst X-Men, ved du sikkert at hun kommer til Japan efter mini serien, sammen med de andre X-Men. Logan er ikke glad for hende.Lidt modsat af filmene.

Anthony

Vaughn leaving the project is a bad omen. Don't forget Singer almost killed off Superman.

Ræggæh

He also gave us X-Men and X2...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Niclas Dalby

Jeg er en 29-årig mand og er ikke bleg for at sige, at min yndlingsgenre er animationsfilm (Især Ghibli og franske) - jeg kommer helt sikkert tilba

2 timer siden
Jokezuser/426720
Jokezuser/426720

Altså hvis vi snakker klaustrofobiske film, må Cube filmene nærmest være i toppen.

18 timer siden
Julie

2010:
How to train your dragon - virkelig en sød film og jeg kan se den igen og igen.

1 dag siden
Lasse

Hvordan kan i undlade den!???

2 dage siden
Ménner

Jeg har prøvet at tænke i "sjoveste film" frem for "bedste komedier".

2 dage siden

Aktive debatter