Hvor lang er 'Hobbitten - del 1'?

Peter Jackson afslører spilletiden
Gandalf har masser af tid til at vandre rundt i Herredet
(© SF Film)

Forventningerne til Peter Jacksons 'Hobbitten: En uventet rejse' er uundgåeligt store efter instruktørens episke Ringenes Herre-trilogi for snart ti år siden. Nu ved vi en smule mere om årets mest ventede film.

Siden de to planlagte film i Hobbitten-serien blev udvidet til en trilogi, har der været spekulationer om, hvorvidt hver film ville være i normal spillefilmslængde - men frygt ej.

Første film i trilogien får nemlig den omfattende længde af 2 timer og 40 minutter. Det er 18 minutter kortere end Ringenes Herre: Eventyret om Ringen og dermed den korteste tur til Midgård indtil videre.

Hobbitten: En uventet rejse får premiere den 12. december.