Første trailer til 'Hitchcock'

Hitchcocks humor skinner igennem
Anthony Hopkins og Helen Mirren redigerer 'Psycho'
(© Twentieth Century Fox)

Først fik vi et kig på plakaten til den kommende biografiske film 'Hitchcock', og i tirsdags kom de første officielle still-billeder.

Nu er den første trailer ude, og selvom den lover drama, drypper den samtidig af knivskarp Hitchcock-humor - særligt i dialogen mellem instruktøren og hans kone.

Alfred Hitchcock anses som spændingens mester, men han var også kendt for at krydre sine film med komiske elementer, der som comic relieves stod i kontrast til de grusomme mordmysterier.

'Hitchcock' har Anthony Hopkins i rollen som den legendariske instruktør og Helen Mirren som hans livsledsager, Alma Reville. Filmen centrerer sig om den aldrende Hitchcocks økonomiske og faglige kvaler med at få omsat Robert Blochs bog 'Psycho' til det store lærred.

Scarlett Johansson spiller den veldrejede skuespiller Janet Leigh, der efter en rædselsvækkende tur under bruseren ender som et af biografhistoriens mest ikoniske ofre.

Hitchcock får premiere den 21. februar 2013.