Blodig trailer til 'Evil Dead'

Ikke for sarte sjæle
Når zombier ser søde ud
(© Sony Pictures)

Genindspilningen af horror-klassikeren fra 1981 med Bruce Campbell i hovedrollen som den hårdtprøvede Ash, der sammen med fire venner tager til en hytte i skoven, som bliver overrendt og besat af de levende døde, har fået sin første trailer.

Sam Raimi, som skrev, instruerede og producerede den oprindelige film samt dens efterfølgere 'Evil Dead II' (1987) og 'Army of Darkness' (1992), er sammen med Bruce Campbell også producer på denne moderne genindspilning, der i grove træk følger det samme plot.

Traileren er netop kommet, og afslører at en opdatering af filmen ikke har skruet ned for blod og løse legemsdele - tværtimod!

Karakteren Ash er dog ikke at finde i den nye version. Han erstattes af en kvinde ved navn Mia, som spilles af Jane Levy (kendt fra TV-serien 'Suburgatory').

Evil Dead får premiere den 25. april