007 - en agent til tiden

James Bond-filmen fylder 50 år
Bond fejrer 50-års jubilæum med stil
(© MGM)

ARTIKEL. I dag, den 5. oktober 2012 fylder filmserien om James Bond 50 år. En af hemmelighederne bag Bond-filmenes vedvarende succes er producenternes evne til at tilpasse de enkelte Bond-film til tidens smag i forhold til fjendebilleder, samfundsmæssige og populærkulturelle strømninger.

Plottet ligger fast
At Bond-serien kan fejre 50 års jubilæum er i sig selv en ganske imponerende bredrift. Endnu mere imponerende er det, at filmene stadigvæk klarer sig fortrinligt ved billetlugerne, at kritikerne har givet de to seneste Bond-film, Casino Royale (2006) og Quantum of Solace (2009), forholdsvis gode anmeldelser, og at Bond-universet til stadighed både holder fast i gamle og løbende tiltrækker nye generationer af fans. 

Den første Bond-film - 'Dr. No' (1962) - etablerede en plotstruktur, der stort set er uændret frem til i dag. Lederen af ondskabsfuld forbryderorganisation udtænker en fantasifuld plan for at overtage verdensherredømmet. Den årvågne britiske efterretningstjeneste opdager, at der er noget under opsejling, og det bliver Bonds opgave at standse skurken.

007 udstyres med spionudstyr, besøger eksotiske lokaliteter, overlever diverse mordforsøg, bliver taget til fange af forbryderen, der afslører sin geniale plan, lige inden Bond slipper fri og i den afsluttende konfrontation sætter en definitiv stopper for skurkens forskruede planer om verdensherredømme. Alle kan ånde lettet op - i hvert fald indtil næste film, for "Bond will be back", som titelsekvenserne altid gør opmærksom på.

Dr. NoJames Bond og Honey Ryder bader i 'Dr. No' (1962)


Tilpasningsevne er nøglen til Bonds succes
Den første Bond-film dukkede op i kølvandet på en strøm af socialrealistiske kitchen sink-dramaer, som handlede om utilpassede arbejderklasse-unges dagligdag. I modsætning hertil brød de tidlige Bond-film igennem med en flot production value og en - for tiden - hårdtpumpet stil. Historierne udspillede sig ofte på eksotiske lokaliteter og 007 kender forskel på godt og skidt, når det drejer sig om diverse luksusartikler og damer.

Serien blev hurtigt inspirationskilde for en lang række tv-serier som 'Man from U.N.C.L.E.' (1964-1968) og 'I Spy' (1965-1968) og film som blandt andet 'Our Man Flint' (1966) og 'In Like Flint' (1967), så Bond-filmenes unikke status varede ikke længe og relativt hurtigt begyndte kritikere at se Bond-universet som en anakronisme og erklærede serien for at være faretruende tæt på sit endeligt - sikke de tog fejl, må man konstatere 50 år senere! Bond-filmene har vist sig at være en glimrende forretning, og de to seneste Bond-film, hører til de mest indbringende i Bond-franchisen.

Hvad er det så der gør Bond-franchisen så langtidsholdbar? Opskriften på Bond-filmenes succes er en gennemført tilpasning af filmene i forhold til skiftende fjendebilleder, samfundsmæssige og populærkulturelle strømninger.

I de tidlige film er det tidens fremherskende koldkrigsklima, der bliver udgangspunktet for handlingen og de opstillede fjendebilleder. i 'From Russia With Love' (1963) narrer forbryderorganisationen SPECTRE Bond til at stjæle en russisk afkodningsmaskine, og i 'You Only Live Twice' (1967) kidnapper selvsamme SPECTRE både russiske og amerikanske rumfartøjer for at øge spændingen mellem de to supermagter og provokere dem til at starte en atomkrig.

I halvfjerdserne bliver forbryderne kædet sammen med tidens udbredte narkokriminalitet, som i 'Live and Let Die' (1973), hvor Bond forsøger at optrævle en narkoorganisation, der vil oversvømme narkomarkedet. 1980'erne er lig med computer-revolution og den teknologisk set opdaterede skurk i 'A View to a Kill' (1985) udtænker en plan for at oversvømme Silicon Valley - hjertet af verdens computer-chipindustri.

I 90'erne bliver massemedierne for alvor globale og i Tomorrow Never Dies (1997) er skurken en medie-mogul med utvetydigt slægtskab med virkelighedens ditto som eksempelvis Rupert Murdoch, Ted Turner og Silvio Berlusconi. Når den kolde krig ikke længere er aktuel, må Bond-bagmændene finde nye lande at hente skurkene fra. I Die Another Day (2002) er skurken en Nord-koreanske oberst, der ved hjælp af genteknologi genmanipuleres til at blive den kaukasiske milliardær Gustav Graves - hvem sagde Michael Jackson RIP? - der forsøger at aktivere en solstrålelaser rettet mod Sydkorea. 

Post 9/11 svinger fjendebilledet atter mod terrororganisationer, og i 'Casino Royale' spiller Mads Mikkelsen, Le Chiffre, der med udgangspunkt i et stort kasino er økonomisk bagmand for terrororganisationer, mens 'Quantum of Solace' indskriver miljøforkæmpere og klimakrisen i plottet. Traileren til den 23. officielle Bond-film. 'Skyfall', der får verdenspremiere 26. oktober hentyder til at der opstår en sikkerhedstrussel fordi man har lækket oplysninger om agenter, der arbejder undercover i terrororganisationer - Wiki-leaks, any one?  

Udover at løbende tilpasse fjendebillederne afspejler Bond-filmene ligeledes ofte historiske, sociale og populærkulturelle tendenser. I de AIDS-betændte 80'ere bliver Bond i The Living Daylights (1987) for en gangs skyld monogam og nøjes med at forføre en enkelt pige. I 'Tomorrow Never Dies' er den kvindelige hovedperson en asiat, der klarer sig selv i nærkampe, ganske givet et udtryk for at det politisk-korrekte klima har indhentet Bond og afstedkommer, at serien delvist ændrer holdning overfor både etniske kulturer og kvinder.

GoldenEye (1995) er den første Bond-film efter Berlinmurens fald, hvilket allerede kommer til udtryk i titelsekvensen, hvor letpåklædte piger ødelægger sovjetregimets symboler i takt til Tina Turners titelsang. 'Casino Royale' indledes med en parkour-inspireret forfølgelsesscene, der udspiller sig på en byggeplads. Alle kulturprodukter er børn af deres tid og selv om man ikke kan påstå at Bond-filmene er på forkant med udviklingen, sætter de ofte alle sejl til for at afspejle - eller lægge sig i halen af den tid - de er en del af.

A View to a Kill
Bond tackler den moderne skurk i 'A View to a Kill' (1985)


Film-referencer står i kø
Tager man metafiktions-brillerne på opdager man, at instruktører og manuskriptforfattere ofte lader sig inspirere af aktuelle filmstrømninger, når nu en film er en film er en film… 'Live and Let Die' er et forsøg på at lukrere på Blaxplotation-bølgens store succes i de tidlige 70'ere, som blandt andet de tre Shaft-film (1971-1973) var foregangsfilm for. Handlingen i filmen udspiller sig i Harlem, hvor Bond skal lære at omgås afroamerikanerne på deres egen hjemmebane. 'The Man With the Golden Gun' (1974) er inspireret af film som bl.a. Bruce Lees 'Fist of Fury' (1972) og 'Enter The Dragon' (1973), som begge er en del start 70'ernes Kung-Fu-filmbølge. I denne film tager Bond til østen og indlogerer sig på blandt andet på en karateskole.

'Moonraker' (1979), der sammen med den fuldstændigt mislykkede 'Diamonds Are Forever' (1971) er de ringeste afsnit i serien, udnytter tematisk samtidens forkærlighed for science-fiction-fortællinger med block busters som 'Star Wars' (1977) og 'Close Encounters of the Third Kind' (1977). En af forklaringerne til at Bond i 'Octopussy' (1983) besøger Indien skal da ganske givet findes i de tidlige 1980'eres britiske heritage-film, der beskæftigede sig med Storbritanniens fortid som kolonimagt, hvilket bl.a. kom til udtryk i storfilmen 'Gandhi' (1982).

'Casino Royale' introducerede ikke blot Daniel Craig som en ny, fysisk top tunet Bond-figur. Filmen viskede ganske tiltrængt lærredet rent, startede myten forfra. I filmen får Bond sin 00-licens, der som bekendt giver ham ret til at dræbe i statens tjeneste. Den mere fysiske udgave af Bond skyldes højst sandsynligt producenternes skelnen til Bourne-filmenes succes, der har vist, at der er et særdeles attraktivt marked for action-helte, der virker bemærkelsesværdigt uafhængige af de gadgets, der ellers tidligere har hjulpet 007 ud af diverse kattepiner. Det er derfor næppe helt tilfældigt at Q, manden der i tidligere Bond-film har givet 007 hans fantasifulde spionudstyr, først kommer med i 'Skyfall' efter en mere eller mindre frivillig ti år lang orlov fra statens tjeneste.

Casino Royale
Daniel Craig debuterer som en Bond, der forelsker sig  


Efterår i Bonds tegn 
Den 5. oktober 1962 havde den første 'Dr. No' verdenspremiere og 50 år senere er samme dato udnævnt til officiel Bond dag, hvilket markeres med en række forskellige begivenheder rundt omkring i verden. Museum of Modern Art indleder en retrospektiv Bond-kavalkade, der i løbet af oktober når alle 22 film igennem, og selv om mange biografer før har kørt Bond-kavalkader, er det noget af en blåstempling af Bond-filmene at det denne gang foregår på MoMA.

Auktionshuset Christies afholder samme dag en internetbaseret, live velgørenhedsaktion med Bond-samlerobjekter, mens The Academy of Motion Picture Arts i Los Angeles - institutionen bag Oscar-uddelingen - arrangerer Bond-musikaften i Los Angels. Et par uger inden den globale Bond-dag har fansene kunne erhverve den nyeste genpakkede Bond-samling, slet og ret kaldet Bond 50, der indeholder de 22 forudgående film på Blu-ray med masser af ekstramateriale til de kolde aftener.

Begivenhederne virker, hver for sig, nok mere mind blowing for bagmændene end for os andre dødelige, men den tidsmæssige koordinering af de mange tiltag skal nok skabe den nødvendige hype og omtale, der vil sikre 'Skyfall' en ganske fin åbningsweekend senere på måneden.

Alt dette kombineret med producenternes enestående evner til skabe fornyelse i det serielle skal nok sikre, at Bond-filmene kan fejre diamantjubilæum i 2022!