Susanne Bier - en filmografi: del 2

INTERVIEW
Susanne Bier er i denne måned aktuel med karrierens 12. spillefilm Den skaldede frisør. Vi mødte dansk films førstedame for at snakke de 12 (snart 13) spillefilm igennem fra debuten henover gennembruddet og til den netop aktuelle. Her er anden del af interviewt fra gennembruddet 'Den eneste ene' til 'Efter brylluppet'.

Den eneste ene
Dansk romantisk komedie fra 1999 om at finde kærligheden.

Fupz (Kim Fupz Aakeson, red.) kom med et skønt manuskript fra starten. Jeg var stadig lidt ramt af den forrige film og gik derfor fuldstændig i selvsving med at få manuskriptet bearbejdet hen til, hvor der ikke var én scene, som ikke sad lige i skabet. Men det var skide sjovt at optage den. Sidse Babett Knudsen ville ikke spille Sus, men så fik jeg hende overtalt, og nu kan man ikke forestille sig andre. Jeg havde aldrig overvejet andre - jeg ville have hende. Jeg ville gerne prøve kræfter med en genre, som jeg elskede højt. Der havde ikke rigtig været en dansk romantisk komedie før. Hvorfor kan amerikanerne lave alle de romantiske komedier, man synes er så skønne? Altså 'Sleepless i Seattle' og dem der. Hvorfor kan vi ikke lave sådan noget på dansk? Noget som også er rigtig dansk, men som kan det samme. Og det var det, vi prøvede.

Hånden på hjertet
Svensk drama fra 2000 med Melodi Grand Prix som centrum.

Jeg havde læst en tidlig version, som jeg på en måde bedre kunne lide, end den vi endte med. Jeg synes dog, det er en skøn film. Det er en film, som har for mange ting i sig. Når man kigger tilbage på filmene, fungerer de egentlig bedst, når der er en vis enkelthed i dem. Jeg havde lyst til at lave noget, der havde lidt smerte i sig, og det havde 'Hånden på hjertet'. Men der er for mange hovedpersoner, og filmen var en rodet proces, hvilket man også godt kan se. Den er ikke helt klokkeren.

Elsker dig for evigt
Dansk dogmefilm fra 2002 om to tragiske forhold.

Det var enormt spændende og lærerigt at følge dogmereglerne. Jeg mødte Anders Thomas Jensen til premieren på 'Hånden på hjertet', hvor han kom hen til mig og sagde, at det var det argeste lort. Udover, at han er rigtig sjov, så har jeg altid haft en forkærlighed for, når folk er ærlige. Jeg kunne godt mærke en stemning af, at vi gerne ville lave noget sammen. Så prøvede vi faktisk at lave en modernisering af 'Et dukkehjem' som dogmefilm, og der kom vi til kort. Det var svært at gøre Ibsen bedre, end han er. Vi begyndte så at skrive 'Elsker dig for evigt', og da vi havde lavet første version, opdagede vi, at den egentlig ville være meget velegnet som dogmefilm. Det blev også mit internationale gennembrud. Jeg var i Cannes med filmen og blev ringet op af CAA (Creative Artist Agency), der gerne ville repræsentere mig. Jeg havde ikke rigtig tænkt, at jeg skulle have en agent, så jeg tænkte "Hvad vil I?" De ville sende mig manuskripter, og det skete, efter de havde set 'Elsker dig for evigt'.

Brødre
Dansk krigs- og kærlighedsdrama fra 2004 om to brødre, hvoraf den ene drager i krig.

Den beskæftigede sig jo med Afghanistan-krigen, langt før der var nogen amerikanske film, der gjorde det. Så vandt den publikumsprisen ved Sundance og havde meget stor interesse i USA pga. temaet. Efter Vietnamkrigen kom der jo mange film om begivenhederne, men på det her tidspunkt var der ikke kommet nogen film om den nye krig. Jeg tænker på den som en krigsfilm og en kærlighedsfilm. Der ligger en kærlighedshistorie i alle filmene, men der er bestemt også en diskussion af nogle moralske værdier. Det er der i 'Elsker dig for evigt', og det er der i den grad i 'Brødre'. "Hvad ville du gøre, hvis du var i den situation?" er sådan et moralsk spørgsmål, som hele filmen er centreret omkring. Der er noget, som både Anders Thomas og jeg er meget optagede af.

Jeg var rædselsslagen, da jeg skulle se den amerikanske version (Brothers, red.). Det var underligt, som om nogen har taget ens baby, adopteret den og gjort noget andet ved den. Men på den anden side havde jeg jo lavet filmen. Jeg havde ikke mere at sige. Jeg synes da også, at det var en cadeau til Anders Thomas og jeg, at den skulle laves. Jeg var sgu meget glad for den, da jeg så den. Dens moralske dilemma var blødere, og derfor synes jeg måske, den er mere uklar, men de spiller skidegodt alle tre (Jake Gyllenhaal, Natalie Portman og Tobey Maguire, red.). Jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i at instruere den, og det var jeg ikke. For alle film har et momentum, hvor man er kreativ, som man ikke bare bestiller og gendanner. Jeg tror ikke, at jeg kunstigt kunne genoplive det momentum. Scenerne bliver skabt, når man laver dem. Jeg ville føle, at jeg som instruktør ikke var helt ærlig, hvis jeg forsøgte at genskabe det.

Efter brylluppet
Dansk drama fra 2006, som blev nomineret til en Oscar.

Det var en film, jeg var enorm glad for. At blive nomineret til en Oscar var som en drøm. Men den var også kæmpestor i Danmark. Det fede ved den var, at den både kunne det folkelige, men også det med kvalitet. Men nu kan man sige, at der også er et element af folkelighed ved Oscaren. Det er ikke ligesom europæiske filmpriser. Mine film er jo ikke rigtig fine, og der er masser af gange, hvor de ikke har været til fine festivaler. Jeg synes, at film skal tale til publikum. Og det betyder ikke, at man skal gå på kompromis med kvaliteten - slet ikke! Det er vigtigt, at man fortæller nogle værdifulde historier, men de skal også trænge igennem. Jeg vil ikke udelukke, at jeg en dag falder over en film, som jeg kan se, er for et smalt publikum. Det europæiske snobberi omkring film er en lille smule misforstået. Film er et populært medie, det er et massemedie. Film bliver ikke Oscarnomineret, hvis der ikke er noget substans i dem. Der er faktisk et mønster i det, men det kan man ikke spekulere i. Det kan godt være, at der sidder nogen på nogle kæmpestore studier, som kan noget med nogle formler. Det kan jeg ikke. Jeg laver det sådan, som jeg synes, er rigtigt, og sådan som jeg selv oplever det. Jeg har et meget mere sanseligt forhold til oplevelsen. Det er svært at regne den ud. Nogle gange kan jeg se på anmelderne, at de tror, jeg regner den ud. Det gør jeg ikke. Men jeg har nok en form for naturlig, folkelig forståelse for materialet, som gør, at ting jeg godt kan lide, også har en folkeligt appel. Jeg tror ikke, at jeg i mit filmvalg er så meget anderledes end mit publikums.

*Serien fortsætter på tirsdag med filmene fra Oscarvinderen 'Hævnen' til den kommende 'Serena'.