Tre skandinaviske film til Toronto

'En kongelig affærre', 'Jagten' og 'Kon-Tiki' på festival
Alicia Vikander skal vise sin royale side frem i Canada
(© Nordisk Film)

Nordamerikas største filmfestival, Toronto International Film Festival, løber af stablen fra den 6. til den 16. september, og Skandinavien bliver godt repræsenteret.

Nikolaj Arcels En kongelig affære er blevet udtaget til en gallavsning under festivalen i selskab med bl.a. Ben Afflecks Argo, Robert Redfords The Company You Keep og David O. Russels Silver Linings Playbook.

Tomas Vinterbergs Cannes-vindende Jagten samt Espen Sandberg og Joachim Rønnings (Max Manus) Kon-Tiki er blevet udtaget til en Special Presentation, et program af højtprofilerede premierer fra prominente filmskabere rundt om i verden.

Andre film i Speciel Presentation er Joe Wrights Anna Karenina, Stuart Blumbergs Thanks for Sharing og Terrence Mallicks 'To the Wonder' for at nævne nogle få.

Alle tre skandinaviske film får nordamerikansk premiere på festivalen.