Ny trailer til 'Taken 2'

Liam Neeson er vred... meget vred
Don't mess with Mr. Neeson
(© Scanbox)

Den nye trailer til action-thrilleren 'Taken 2' indikerer, at filmen leverer alt det, man forventer af en efterfølger til 2008-hittet: skuddueller, biljagter, eksplosioner og en overordentlig vred Liam Neeson.

Neeson er tilbage i rollen som Bryan Mills, der bliver overrasket, da hans datter Kim (Maggie Grace) og kone Leonora (Famke Janssen) dukker op i Istanbul. Men der går ikke længe, før Leonora er blevet taget til fange og kidnapperne er nu på vej efter Kim. Derfor må Bryan igen tage affære for at redde sin familie.

Taken 2 får premiere den 4. oktober.