Guide - Batmans modstandere

The Joker, Two-Face, Bane - hvem er den mest skurkagtige?
Fastelavn? Eller nogle af Batmans værste modstandere?
(© 20th Century Fox)

I sin lange karriere som Gothams beskytter er Batman blevet mødt med megen ondskab og sindssyge tosser, der forsøger at komme ham og byen til livs. Her er et udpluk af de mest kendte.

Du kan stemme på din yndlingsskurk forneden og uddybe dit valg i kommentarfeltet forneden.

The Joker
Batmans ærkefjende er hverken specielt stærk eller nogen dygtig kriger. Han er til gengæld hyperintelligent, totalt uberegnelig og stærkt psykotisk. Forbryderen startede sin kriminelle løbebane som Red Hood, der faldt i et syrebad, og som siden har drevet Gotham City og omegn til vanvid som The Joker.
Spillet på film af: Cesar Romero (Batman: The Movie), Jack Nicholson (Batman) og Heath Ledger (The Dark Knight)

The Joker


Catwoman

"The Cat" debuterede som juveltyv, og siden har Selina Kyle udviklet sig til en mildest talt adræt kampsportsekspert (iført ualmindelig stramme dragter), og hun har været Batmans udfordrer i både krig og kærlighed.
Spillet på film af: Lee Meriwether (som The Catwoman i Batman: The Movie), Michelle Pfeiffer (som Selina Kyle i Batman Returns), Halle Berry (som Patience Phillips i Catwoman) og Anne Hathaway (som Selina Kyle i The Dark Knight Rises)

Catwoman


Scarecrow

Jonathan Cranes uddannelse indenfor psykologi og biokemi er en potentielt farlig blanding. Crane udvikler på den baggrund en mareridts-fremkaldende gasart, der kan skræmme folk til døde. Heldigvis lider skurken af chiropteraphopia - en voldsom frygt for flagermus. Scarecrow debuterede i 1941.
Spillet på film af: Cillian Murphy (Batman Begins, The Dark Knight)

Scarecrow


The Penguin

Oswald Chesterfield Cobblepot har været med siden 1941. Den lavstammede gangster havde en hård barndom, hvor han bl.a. blev kaldt pingvinen pga. sin krumme næse, og blev tvunget til at gå med paraply - selv på solrige dage. The Penguin findes i både komiske og mareridts-lignende versioner.
Spillet på film af: Burgess Meredith (Batman: The Movie) og Danny DeVito (Batman Returns)

The Penguin


Two-Face

Indbegrebet af tvetydighed fik sin debut i 1942. Harvey Dent var oprindeligt offentlig anklager, der under en retssag fik kastet syre i ansigtet af gangsteren Maroni. Selvom årsagen til hans dobbelthed veksler, kan man altid være sikker på mandens besættelse af dualitet og tallet 2.
Spillet på film af: Billy Dee Williams (udelukkende som Harvey Dent i 'Batman'), Tommy Lee Jones (Batman Forever) og Aaron Eckhart (The Dark Knight)

Two-Face


The Riddler

Skurken, med det civile navn Edward Nigma, blev introduceret i 1948. Selvom The Riddler besidder en genial forbryderhjerne har han én fatal fejl - han må og skal absolut efterlade sig spor i form af diverse gåder. Gåder der hver gang bliver hans fald.
Spillet på film af: Frank Gorshin (Batman: The Movie) og Jim Carrey (Batman Forever)

The Riddler


Mister Freeze

Da han var dreng frøs Victor Fries sine kæledyr ned i håbet om evigt liv. Senere gør han det samme med sin alvorligt syge kone. Efter en fabriksulykke bliver han til den tragiske skurk, Mister Freeze, som så dagens lys i 1959.
Spillet på film af: Arnold Schwarzenegger (Batman & Robin)

Mr. Freeze


Poison Ivy

Øko-terroristen med det grønne hjerte er, som den eneste, immun overfor den botaniske gift, hendes krop udsender. Hendes oprindelige navn var Pamela Lillian Isley, før hun blev en hybrid mellem plante og menneske.
Spillet på film af: Uma Thurman (Batman & Robin)

Poisin Ivy


Ra's al Ghul

Han er international terrorist, har århundreders erfaring med sværdkamp og er nærmest udødelig. Ra's al Ghul (hvis civile navn er ukendt, men som på arabisk betyder Dæmonens hoved) får sin debut i 1971, hvor kan kidnapper Robin med et formål. At få sin datter, Talia, gift med Batman.
Spillet på film af: Liam Neeson (Batman Begins, The Dark Knight Rises)

Ra's al Ghul


Bane

Den seneste store skurk i Batman-universet fik sin debut i 1993. Bane opvoksede i et fængsel, hvor han dræbte flere indsatte og eksperimenterede med stoffet Venom, der gav ham enorme fysisk styrke. En styrke han brugte til at brække ryggen på selveste Batman.
Spillet på film af: Jeep Swenson (Batman & Robin) og Tom Hardy (The Dark Knight Rises)

Bane