'Chernobyl Diaries' tilbage i biografernes mørke

Gyseren får alligevel dansk biografpremiere
Gør dig klar til at blive bange
(© SF Film)

For en måned siden kunne vi meddele, at gyseren 'Chernobyl Diaries' var blevet aflyst i de danske biografer. Nu er filmen tilbage på premierekalenderen, og det betyder, at turen alligevel går til Ukraine.

Filmen handler om en gruppe unge, amerikanske turister, der søger en grænseoverskridende ferie ved at tage til byen Pripyat i Ukraine
. I 1986 nedsmeltede atomkraftværket Chernobyl og lagde Pripyat øde. Under opholdet går turisternes bil uheldigvis i stykker, og de må overnatte i byen... men de er ikke alene.

'Chernobyl Diaries' er skrevet af Oren Peli, som stod bag Paranormal Activity (2007), og selvom filmen langt fra nåede samme astronomiske indtjening i USA, har den fået en del opmærksomhed fra fans af genren, ikke mindst her på sitet.

Chernobyl Diaries får premiere den 20. september.