Afstemning: Den bedste Batman/Bruce Wayne

Stem på den bedste milliardær/nattens ridder og vind en hættetrøje
George Clooney i den tunge, sorte dragt
(© Warner Bros.)

Med 'The Dark Knight Rises' afslutter Christopher Nolan sin trilogi om Nattens Ridder. Filmen bliver afslutningen på en epoke, men Batman vil utvivlsomt dukke op igen, som han har gjort i forskellige versioner siden hans debut i 1939. Vi kigger nærmere på de forskellige afskygninger, der gennem tiden har formet verdens efterhånden største superhelt.

Begyndelsen:
Efter Supermans succes i 'Action Comics' var vejen banet for flere superhelte, og i maj 1939 kunne The Bat-Man debutere i 'Detective Comics nr. 27'. Figuren blev skabt af Bob Kane (1915-1998), der fik stor hjælp af tekstforfatteren Bill Finger (1914-1974), som finpudsede karakterens endelige udformning, og som 11 numre senere introducerede en medhjælper. Batman manglede nemlig en Dr. Watson at drage logiske følgeslutninger med, og resultatet blev Robin. Kort efter udkom superheltens helt eget blad, 'Batman', der fra første nummer introducerede skurkene The Catwoman og The Joker. På bare to år havde Bob Kane og Bill Finger skabt en succes, som stadig er uendelig populær efter mere end 70 år.

Batman:
Spørger man DC Comics, er Batman 188 cm høj og vejer 95 kg. Hans rigtige navn er Bruce Wayne - lige dele playboy, milliardær og filantrop - men først og fremmest bekæmper af kriminalitet. Som bekendt har han ingen superkræfter, men kompenserer til gengæld rigeligt med sine evner som mesterdetektiv, ufattelige kampsports-evner og et arsenal af højteknologiske hjælpemidler. Bruce Wayne har været drevet af hævn og retfærdighed, siden hans forældre blev skudt og dræbt i Gothams "Crime Alley" for øjnene af deres søn efter en tur i biografen.

Spillet på film af:

Adam West
Adam West (Batman: The Movie)

Michael Keaton
Michael Keaton (Batman, Batman Returns)

Val Kilmer
Val Kilmer (Batman Forever)

George Clooney
George Clooney (Batman & Robin)

Christian Bale
Christian Bale (Batman Begins, The Dark Knight, The Dark Knight Rises)

Men hvem af disse fem mystiske mænd har gjort det bedste som milliardær om dagen og kappeklædt ridder om natten?

Afgiv din stemme nedenfor. Begrunder du dit svar i kommentarfeltet, deltager du i konkurrencen om denne eksklusive Batman-hættetrøje.

Hoodie