Peter Flinth: "Vi løfter ikke en feministisk pegefinger"

Interview med instruktøren af 'Nobels testamente'
Peter Flinth (bagerst) under optagelserne
(© Erik Aavatsmark)

INTERVIEW. Peter Flinth, der fik sit gennembrud med Ørnens øje i 1999 og senere instruerede Jan Guillous Arn-romaner, er nu aktuel med filmatiseringen af Liza Marklunds krimi, ’Nobels testamente’. Vi mødte den 47-årige instruktør til en snak om hans nye thriller, hvor Annika Bengtzon (Malin Crépin) bliver vidne til et Nobelpris-relateret mord.

Hvorfor valgte du at filmatisere lige denne bog. Skyldes det din erfaring med andre skandinaviske bogfilmatiseringer som Arn-filmene?

Jeg fik tilsendt romanen af det svenske produktionsselskab, som jeg har arbejdet med før, der spurgte, om en filmatisering kunne være noget for mig. Og jeg kunne godt lide historiens set-up. Altså selve Nobelpris-festen hvor en lejemoder, der nærmest minder om en James Bond-babe, vader ind og skyder en prismodtager. Endda for øjnene af en kriminalreporter, der tilmed får ytringsforbud. Så ret hurtigt sagde jeg: ”Yes, det gør jeg.”.

Hvordan vil du beskrive Annika Bengtzon-karakteren?

Jamen, hun er jo stædig som fanden, hun bider sig fast. Når hun først har sat sig noget for, så gennemfører hun det, og hun er ikke bange for at blive upopulær. Hun er en kvinde, der handler fuldt ud. Nogen gange fortryder hun måske sine handlinger. Der er en lille situation i filmen, som jeg holder meget af, hvor hun er så stresset, at hun truer et barn, der har skubbet hendes søn i fritidshjemmet.

Fra et konventionelt synspunkt er det jo noget af en karakterbrist…

Det er det, og hun fortryder jo også. I manuskriptfasen var scenen ved at ryge helt ud, men hvis man fjernede scenen, mente jeg, at man fjernede de skarpe tænder fra historien og karakteren. (se scenen her)

Jeg har ikke selv læst bogen, men Liza Marklund forbindes jo ofte med feministiske krimier. Gælder det også ’Nobels testamente’?

Femi-krimi, femi-krimi. Det må man ikke sige til Liza. Liza Marklund synes, at vi i Danmark fokuserer alt for meget på, at hendes krimier er femi-krimier. Så nu er jeg nødt til, på Liza Marklunds vegne, at sige: ”Det er ikke femi-krimier, hun skriver.” Ha ha. Men ikke desto mindre var det noget at det første, jeg selv tænkte. En tredjedel af bogen er jo noget med, at det nu er mandens tur til at aflevere børn og købe ind. Det er jo også prisværdigt, og hun formår i bøgerne at kombinere det med krimi-elementerne. Men når man laver en genrefilm, må man beslutte, om man laver femi-krimi eller krimi. Og vi sørger for ikke at løfte en feministisk pegefinger. Det ligger jo i Annika Bengtzons karakter, men fokus er på krimiplottet. Der er skruet op for palliet kjoler og høje hæle.

De sidste 2-3 år er flere skandinaviske thrillere blevet sammenlignet med Millennium-trilogien. Har Annika Bengtzon og Lisbeth Salander mange fællestræk?

Begge er kvinder med en stærk vilje, der selv griber til handling, og som også kommer ud for fysisk modstand og strabadser. Meget af spændingen ligger jo i at være truet som kvinde i et mandeunivers. Men Annika Bengtzon er jo ikke så ekstrem som Lisbeth Salander. Hun er mere Alt for damerne-light.

Skal man nedjustere graden af spænding og action, når man har en kvinde i hovedrollen og en måske mere kvindelig målgruppe?

Tværtimod. Man skal skrue op. Jeg ville gerne have haft mere action i ’Nobels testamente’, men historien og manuskriptet lagde ikke op til hårdpumpet action, men bygger mere på spænding og karakter.

Filmen har premiere samme weekend, som EM i fodbold starter. Er den planlagt som et alternativ til fodbold og den måske mindre sportsbegejstrede målgruppe - eller er filmen for begge køn?

Er der EM i fodbold på samme tid? Ha ha. Det vidste jeg ikke. Så nej, det er ikke bevidst. Jeg har lavet en film, jeg gerne selv vil se, så det er underholdning for både kvinder og mænd.

Nobels testamente er aktuel i biografen netop nu.